I anledning af det litteraturvidenskabelige tidsskrift Passages nyeste temanummer, Feministiske genlæsninger af 1970’erne, inviterer Georg Brandes-selskabet til en aften om 1970’ernes kunst og kultur – med oplæg fra og samtale mellem flere generationer. Hvordan ser årtiet ud halvtreds år efter, hvilke kvaliteter kan vi genfinde i dets bøger og kunstværker, hvilke drømme fra dengang er vi begyndt at drømme igen i dag?
Udgangspunktet vil være kvindebevægelsen og det, der dengang blev kaldt kvindelitteraturen, men vi lover ikke, at samtalen begrænser sig til det. Find dine billetter her.
Deltagere:
Amanda Grimsbo Roswall, ph.d.-studerende, Feministiske genlæsninger i dag
Kristine Ringsager, lektor i musikvidenskab, KU, Kvindebevægelsen sange og sangkultur.
Elisabeth Møller Jensen, forfatter, mag.art., Mine halvfjerdsere i tilbageblikket
Moderator: Tue Andersen Nexø, lektor ved Institut for Kunst- og kulturvidenskab
- Tirsdag 11. marts kl. 16.30-18.30, dørene åbner kl. 16.
- Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K
- Pluspris 120 kr.
- Pris uden abonnement 195 kr.
- Billetgebyr pr. billet 10 kr.
Foto: Elisabeth Møller Jensen er fotograferet af Suste Bonnen.