Politiken er gået på TikTok og Instagram Reels forklædt som en fiktiv 16-årig, for at få indblik i en verden, som mange unge drenge og mænd færdes i, som eksperter kalder manosfæren; en betegnelse for onlinefællesskaber, der er antifeministiske og hadfulde og promoverer hypermaskuline idealer.
På denne Åben onsdag kigger journalisterne Emilie Maarbjerg Mørk og Lars Eriksen fra Politikens kulturredaktion forbi og fortæller om deres arbejde med den journalistiske serie. Chef for opinion, Lotte Folke, styrer samtalen.
Åben onsdag er gratis og for alle interesserede. Det kræver ingen tilmelding.
- Onsdag 7. maj kl. 8.30-9.30
- Politikens boghal, Rådhuspladsen 37
Klik deltager på Facebook - så får du en notifikation, når vi nærmer os.
Følg Politiken Live på Instagram og følg med i vores løbende arrangementer og kommende temaer for Åben onsdag.
