»Sex er selvfølgelig ikke en konkurrencesport, men det er bemærkelsesværdigt, at så mange unge ikke kan finde ud af det med sex, når midaldrende kvinder synes vældig glade for hanky-panky«, skrev Ditte Giese i en klumme med titlen ‘Derfor boller generation X-kvinderne bedre og mere end deres lillesøstre og døtre’.
Har hun ret? Går førstepræmien i lagengymnastik til Generation X? Og har de unge opbygget en negativitet eller modstand mod sex i de senere år? Opinionschef Lotte Folke Kaarsholm inviterer journalist Ditte Giese til en samtale om sex og generationer i anledning af årets Golden Days festival, hvor temaet er kærlighed.
Vi ses på Trappen i Politikens Boghal kl. 8.30. Det er gratis, og der er kaffe på kanden.
- Onsdag 3. september kl. 8.30-9.30.
- Politikens Boghal, Rådhuspladsen 37.
Klik deltager på Facebook - så får du en notifikation, når vi nærmer os.
Følg Politiken Live på Instagram og følg med i vores løbende arrangementer og kommende temaer for Åben onsdag.