Benjamin Koppel er klar med tredje bind i den prisvindende fortælling om familien Koppelman. Glæd dig til at høre ham fortælle om sin nye roman Håbets klang, der knytter an til bestsellerne ‘Annas sang’ (2022) og ‘Sommerfuglens stemme’ (2024). Finde dine billetter her.

Ny roman: Oplev Benjamin Koppel i samtale med Lise Garsdal

Endelig er der nyt fra familien Koppelman, hvis dramatiske historie begejstrede læsere har fulgt gennem det sidste århundrede. Denne gang går vi endnu længere tilbage i tiden og følger Bruche – moderen til hovedpersonen i ‘Annas sang’ – og hendes opvækst i Polen i slutningen af 1800-tallet.

Bruche vokser op i en lille jødisk shtetl, præget af hetz mod den jødiske befolkning fra den russiske zars soldater og de lokale katolske drenge. Da livet bliver umuligt på grund af russernes fremfærd, må hun flygte og skabe sig et nyt liv i det jødiske miljø omkring Adelgade i København. Men så kommer krigen.

Som altid fletter Benjamin Koppel fortid og nutid sammen i et elegant og medrivende fortællespor. Vi møder derfor også Bruche på hendes 100-års fødselsdag i 1987. Eller er det nu også hundrede år, hun fylder? Og hvem er det, hun håber dukker op fra Paris?

Glæd dig til en aften i litteraturens tegn, når Benjamin Koppel taler med Politikens bogredaktør Lise Garsdal om sin nye roman og sin slægtshistorie. Det er muligt at købe Benjamin Koppels bøger med rabat til arrangementet og få dem signeret.

  • Mandag 26. oktober kl. 17.30-19.00, dørene åbner kl. 16.30.
  • PRESSEN, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, porten, København V
  • Pluspris 120 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Billetgebyr pr. billet 10 kr.
  • Finde dine billetter her.

jonas vase mikkelsen

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her