Vil du have et blik ind i dansk eliteidræts fremtid?

Årets Fund: Vær med i Pressen, når Politiken kårer Danmarks næste sportsstjerne

Lyt til artiklen

Igen i år inviterer Politiken til kåringen af Årets Fund, Danmarks ældste idrætspris.

Mød de 10 nominerede fremtidshåb, olympiske medaljevindere og stjerner inden for forskellige idrætsgrene og oplev talks, interviews og musikalsk underholdning på scenen.

Du kan bl.a. opleve Danmarks største medaljehåb ved OL i Paris, der sammen med idrættens svar på Georg Gearløs vil forklare, hvordan dansk cykelsport har udviklet den stærkeste institution i dansk idræt siden ‘guldfireren’. Og få historien om, hvordan et umage par fandt takten på vandet i den grad, der har sendt dem ind i både Hall of Fame og de olympiske historiebøger.

Vi byder også på akustisk sæt fra det spirende danske band jane. Dørene åbner kl. 19.00, mens selve showet begynder kl. 19.30, hvor sportsredaktør og aftenens vært Christian Heide-Jørgensen skyder programmet i gang. Arrangementet slutter kl. 22.00, når den 84. vinder af Årets Fund er kåret.

  • Torsdag 28. december 2023 kl. 19.30-22.00
  • Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, 1550 København
  • Pluspris 0 kr.
  • Studiebillet 0kr. (*mod fremvisning af gyldigt studiekort)
  • Pris uden abonnement 50 kr.

Hent billet her

De 10 nominerede:
Villads Flügge Napier og Andreas Sejer Kofod Brinck (begge 17 år, beachvolleyball)
Jonas G. Isaksen (18 år, atletik)
Smilla Tarning Sønderby (23 år, golf)
Albert Withen Philipsen (17 år, cykling)
Simon Pytlick (22 år, håndbold)
Edi Hrnic (19 år, taekwondo)
Rasmus Højlund (20 år, fodbold)
Frederikke Hauge Matthiesen (23 år, kano/kajak)
Anne Bakke Nielsen (21 år, skydning)
Caroline Rehoff Pedersen (22 år, ridning)

Danmarks ældste idrætspris bliver uddelt i samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.

Lise Ring

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her