Mit lokale posthus er blevet flyttet. Før boede det i kiosken hos Føtex. En tålelig løsning, hvor man lige kunne skimte og lade sig friste af et par magasinforsider, mens man stod og ventede. Men nu er posthuset, hvis man altså kan kalde det det, rykket ind i et tomt butikslokale, der ligger ved siden af Føtex.
Eftersom pakkemængden er ved at blive enorm, kan det jo være en fornuftig løsning. Men min Føtex er ikke sen til at gribe chancen for at fylde butikken op med varer, der kan friste kunderne, mens de henter deres pakker. Det grå lokale med neonrør i loftet er udsmykket med en hel væg af chips i to mands højde. Der er en kæmpe bland-selv-slik-reol med mindst 100 slags slik. I midten er der øer med lakridspiber, flødeboller, Familie Mix, juleskum og Ramasjang Mix. Bagvæggen er prydet med en mur af Faxe Kondi og Pepsi. Det er den absurde forhindringsbane af usunde fristelser, man skal igennem for at hente sine julepakker. Og så bliver jeg faktisk vred.
