’Har verden virkelig brug for den her?’. Sådan tænker jeg af og til, når endnu en kogebog lander på mit bord. I løbet af en måned bliver det til temmelig mange, og jeg er lige dele forundret og målløs over, at der er marked for endnu en bog om nem hverdagsmad, ’one pot cooking’ eller simremad. For ikke at tale om de mere perifere emner.
Sådan tænkte jeg også i første omgang, da jeg udpakkede bogen ’Rugbrød – brug dine rester’. Hvor smalt kan det blive? Men så begyndte jeg at bladre i den, og jo mere jeg bladrede, jo mere fik jeg lyst til at gå hjem og bage. For hvis man er typen, der bager rugbrød eller bare har rugbrød i en brødskuffe, ved man at det ofte ender på to måder. Enten som tørre skiver, som man kan brække tænderne på eller muggent smulder, der forpester hele brødskuffen.
