Rimfrosten lå som et glimtende tæppe henover haven, da min bror og jeg blev sendt ud med en stor sort skraldesæk for at høste grønkål. Jeg er nok cirka 10-12 år, og måske var det her, min fascination for kål begyndte. For tænk, der kunne stå grønne planter ude i haven, som stadig kunne høstes, selv om der var sne og frost. Grønkålen blev efterfølgende skyllet, rippet af stænglerne, kogt i en stor gryde i flere timer, hvor den langsomt faldt sammen og skrumpede i størrelse. Efter det var afkølet, krøstede (det vil sige knuge eller klemme) min far med sine store dyrlægenæver de grønne blade til gigantiske boller, som senere blev til grønlangkål.
I julen er anden og flæskestegen i centrum. Men i min familie har kålen en helt særlig plads. Begge mine forældre kommer fra Vendsyssel, og for dem og mange andre vendelboer er det utænkeligt at holde jul uden grønlangkål. I min barndom var der derfor grønlangkål på bordet i en stor del af julen.
