Flæskestegen og anden er i centrum på julebordet, men i min familie er det utænkeligt at holde jul uden en solid omgang grønkål.

Ingen jul uden kål

Der er grund til at blive ved med at hylde kålen på julebordet i alle de afskygninger, den kommer i, skriver Mette Mølbak i denne klumme. Foto: Line Thit Klein
Der er grund til at blive ved med at hylde kålen på julebordet i alle de afskygninger, den kommer i, skriver Mette Mølbak i denne klumme. Foto: Line Thit Klein
Lyt til artiklen

Rimfrosten lå som et glimtende tæppe henover haven, da min bror og jeg blev sendt ud med en stor sort skraldesæk for at høste grønkål. Jeg er nok cirka 10-12 år, og måske var det her, min fascination for kål begyndte. For tænk, der kunne stå grønne planter ude i haven, som stadig kunne høstes, selv om der var sne og frost. Grønkålen blev efterfølgende skyllet, rippet af stænglerne, kogt i en stor gryde i flere timer, hvor den langsomt faldt sammen og skrumpede i størrelse. Efter det var afkølet, krøstede (det vil sige knuge eller klemme) min far med sine store dyrlægenæver de grønne blade til gigantiske boller, som senere blev til grønlangkål.

I julen er anden og flæskestegen i centrum. Men i min familie har kålen en helt særlig plads. Begge mine forældre kommer fra Vendsyssel, og for dem og mange andre vendelboer er det utænkeligt at holde jul uden grønlangkål. I min barndom var der derfor grønlangkål på bordet i en stor del af julen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her