Man skal kæmpe lidt med sig selv, når man står i grøntsagsafdelingen og vejer agurkerne i hånden. I den ene står man med den konventionelle – en rank, stolt, stor sag, der stritter ud i i luften som et hedensk fallossymbol. I den anden en af de der skravlede, bøjede undermålere med det røde økoskilt, som koster nogenlunde det dobbelte. Hjertet er ved at blive revet itu af indre konflikter. Det er jo ikke, fordi smagsforskellene i dette vandige produkt er særlig store. En agurk er en agurk er en agurk, som filosofferne siger det.
LÆS ARTIKELStor forskel på niveauet af giftrester i frugt og grønt




























