Jeg voksede op i noget så sjældent som et hjem uden kaffemaskine. Hjemme hos os drak vi te, og når der kom kaffedrikkende gæster på besøg, fandt mine forældre den knaldorange stempelkande frem: en af de tidlige Bodum-kander, som stadig fungerer upåklageligt. Så bryggede vi på Brugsens bønner, en stærk sort sag, som krævede godt med mildnende mælk.
I mange år var det sådan, jeg drak kaffe. Lige indtil midten af 00’erne, hvor mit forhold til kaffe blev ændret for altid.


























