»Forkæl far 5. juni med oksemørbrad og rejemad«.
Sådan lød overskriften for nylig på et godt tilbud i min indbakke. Og så blev jeg arrig. Både på grund af den kønsstereotype markedsføring og på grund af det tilbageskuende madvalg.
Jeg er ikke fanatisk og synes ikke, oksekød skal forbydes. Jeg elsker selv oksekød, men jeg nyder det som en sjælden luksus, fordi det klimamæssigt er den mest belastende fødevare, man kan spise.
Oksemørbrad har ifølge Concito et klimaaftryk på 152 CO2-ækvivalenter per kilo. Hvis temperaturstigningerne ikke skal løbe løbsk, skal klimaaftrykket fra vores mad helst holdes på 2-3 kilo CO2-ækvivalenter per dag. Så kan du selv lave regnestykket.
Modargumentet fra butikkernes side er, at det jo er en særlig dag, men hvis vi tæller alle vores mærkedage sammen på et år, er der ret mange. Og synes vi, at de alle skal fejres med oksemørbrad, tipper klimaregnskabet.
For det samme billede tegner sig til nytår og senest til valentinsdag, hvor både Meyers, Madklubben og Skagen Food sendte kødtunge oksemørbradserveringer af sted i måltidskasser.
Derfor har butikker, kokke og cateringvirksomheder en stor opgave i at vende vores tankegang væk fra kødet og over mod andre lige så velsmagende retninger. Faktisk vil jeg mene, at de har et ansvar. For vi er styret af vores autopilot og krybdyrhjerne, når vi tænker mad. Far skal have bøffer, og når det skal være fint og festligt, skal der være oksekød på bordet.
Der er brug for, at de, der kan tænke ud af boksen, giver os ny inspiration og ikke kører i den gamle velkendte rille, som jo smager godt, men ikke passer godt ind i en tid, hvor klimaklokken tikker højt.
For heldigvis er der 1.000 andre alternativer til den oksekødstunge menu. Som min kollega Henrik Palle skrev i det kommentarspor, der opstod på Facebook, efter jeg havde lavet en hidsig opdatering:
»Hvis man endelig vil give patriarken en blodprop, så er hvide asparges med sauce mousseline og hakket kørvel et fuldgodt alternativ. Eventuelt fulgt op af skindstegt kulmule og nye kartofler«.
Jeg vil give ham helt ret. For inden Henrik Palle skrev, havde jeg lavet de her opskrifter med mit bud på en menu til den 5. juni, hvor der både er hvide asparges og skindstegt kulmule. I stedet for sauce mousseline har jeg lavet en kørvelhollandaise. Kulmulen serveres med nye kartofler og løvstikke, og så skal der selvfølgelig være jordbær med fløde til dessert.
Jo, her er både fløde, æg og smør, men det er også weekendmad og ikke hverdagsmad og klimamæssigt er det et bedre alternativ til oksemørbraden.
fortsæt med at læse
