Egentlig smager de ikke af noget særligt. Men der er noget fascinerende og dragende ved de orange græskar, der hvert år på denne tid får mig til at slæbe det, der minder om kæmpe store bowlingkugler, hjem i køkkenet. Jeg glæder mig hvert år til at lave græskarsuppe. Især på en grå og regnfuld dag, for farven gør mig i godt humør. Og farven er nok den egentlige årsag til, hvorfor græskar er så populært. Fortællingen overstråler den egentlige kulinariske værdi.
Græskar er symbolet på efterår. Det er en orange sol, der har suget sommeren til sig, og nu giver os det sidste glimt af farve, inden årets gang for alvor drejer sig mod bar jord, nøgne træer og grå nuancer. Og ligesom asparges er inkarnationen af forår med alt det sprøde og friske, der skyder op, er græskar symbolet på høst, på taknemmelighed over det, vores jord har givet os, og det forråd, vi nu skal opbygge til den lange vinter.
