Høns har været afgørende for klimaaktivist Signe Wenneberg, der mener vi skal tilbage til de gamle husmordyder. Det fortæller hun over en middag på restaurant Lola.

Bord til to: Jeg har lært at leve på en sten

Tegning Claus Nørregaard
Tegning Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

Jeg har haft høns helt indtil nu, og det har påvirket mig mere end noget andet. Når man har æg kan man altid lave pandekager, vafler, gratin eller æggekage, hvor man også bruger grøntsagsresterne fra køleskabet. Det føles som gratis mad og jeg har aldrig været bange for kolesterol. Æg er en vigtig del af vores madkultur. Vikingerne spiste masser af æg og havde høns med på skibene til England. Æg hedder egg på engelsk på grund af vikingerne.

Da jeg var 12 år, flyttede vi langt ud på landet. Det var et et fuldstændig magisk sted. Der var to tønder land med køkkenhave, frugttræer og en sø, og jeg fik 30 høns, som jeg havde ansvar for. Det gav mig en forståelse af, hvor maden kommer fra. Hver aften cyklede jeg med en mælkejunge ned til Mathiesen, som havde køer og hentede tre liter mælk og og tog fløden fra. Når jeg havde fløde nok, lavede jeg is. Vi spiste det, der var i sæson og hvis der er noget jeg har taget med fra min opvækst, så er det, at jeg kan leve på en sten. Det var nogle meget formative år, og for mig var det en gave at få de år på landet, men haven var også lidt en flugt. Min stedfar var meget alkoholisk, så jeg er ikke sikker på, at jeg var blevet ligeså havenørdet, kompostnørdet og hønsenørdet, hvis det havde været fedt at være inde i huset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her