Vellavet. Den nyåbnede Restaurant Palægade stryger direkte ind på smørrebrødstronen.
Foto: Finn Frandsen

Vellavet. Den nyåbnede Restaurant Palægade stryger direkte ind på smørrebrødstronen.

Anmeldelser

Anmeldelse: Danmarks måske bedste smørrebrød serveres i Palægade

Restaurant Palægade har med udsøgte råvarer, god betjening og smagfuld indretning indtaget smørrebrødstronen. Smørrebrød fås simpelthen ikke bedre end her.

Anmeldelser

Sommelier Simon Olesen skulle have overtaget smørrebrødstemplet Restaurant Schønnemann på Hauser Plads. Det troede han i hvert fald.

Man spiser moderne smørrebrød hos Adam Aamann, men Schønnemann var stedet, hvor man spiste klassisk smørrebrød. Det var her, Nomas René Redzepi slæbte sine udenlandske gæster hen, når de skulle spise det, som indtil Redzepis eget nordiske køkken var dansk gastronomis eneste tilføjelse til verdensgastronomien: Smørrebrødet.

Men i ellevte time blev Schønnemann solgt til anden side og Olesen sat fra bestillingen. Det skulle de måske aldrig have gjort. For sammen med sin gamle sommelierven Rasmus Amdi Larsen tog han smørrebrødsdronningen fra Schønnemanns køkken, Karina Pedersen, med sig og koblede Formel B-kokken Magnus Mondrup med på et nyt restaurantkoncept i Palægade 8, hvor de laver førsteklasses smørrebrød og moderne gastronomi med rødder i dansk mad.

At lægge an til både at være smørrebrødstempel og drive finere dansk madlavning oveni lyder som noget, man kan knække halsen på. Det gør de bare ikke.

Det er sådan, smørrebrød skal se ud og smage

Vi gæstede det for smørrebrødet til frokost. Teamet bag Formel B, Uformel og Sletten har investeret i de fire drabanter og deres angreb på smørrebrødstronen. Finn Juhls karmstole står på sort og hvid-ternet marmorgulv, og der er fint snedkerhåndværk, man kan glæde sig over – restauranten er lavet lige så lækkert, som det skal være, når man vælger byens mondæne kunsthandler- og antikvitetsdistrikt.

Vi tog plads udenfor. Læderindbundne menukort afslørede fire siders smørrebrødsbonanza. Der kom en lille bog med oversigt over drikkevarer til frokost, som afslørede fem siders sorterede snapse: klare snapse, fadlagrede snapse, aromatiske brændevine, frugtige brændevine og ’dyre dråber’.

Man har ikke valgt at kopiere Schønnemanns stensikre frokostkoncept – her er hummertatar ved siden af kalveleverpostej og avantgarderier som paneret pighvar med oksehaler klos op ad mørbrad med svampe a la creme og sild.

Jeg tog håndpillede rejer. Min kammerat røget ål. Ålen var frisk i smagen, ikke trannet og fad, røræggene varme og purløgene fint skårne. Old school perfektion. Jeg var skuffet over, at det ikke var fjordrejer. Men de søkogte nordsørejer var så faste i kødet og så kødfulde i smagen, at jeg hurtigt glemte alle bekymringer. De var udsøgte, og der var rigeligt af dem. Mayonnaisen var fint balanceret, og brødet godt lunt og ristet i smør.

Vi drak tørre, friske pilsnere fra Bryghuset Møn, og alt var godt i septembersolen. Det er sådan, smørrebrød skal se ud og smage. Vi lænede os tilbage, havde det skønt og kunne næsten mærke socialismen, som om man bare skulle række ud efter den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tatar med godt bid

Min kammerat skulle til møde med finansminister Claus Hjort Frederiksen og lagde til sin »tekniske gennemgang af forsyningssektoren« en bund af klassisk tatar med ’det hele’. Det vigtigste er jo kødet. Det skal være hængt så længe, at det både er tørt, har godt bid og stadig smager frisk. Intet kunne udsættes.

Palægade er måske det bedste sted at spise smørrebrød i Danmark

De havde tarteletter, to slags, og jeg valgte den med svampe. En stor, varm tartelet med flødecremet fyld af karljohanner og små champignoner til at give biddet. Tarteletten var tynd og sprød, karljohannerne var friske og havde stadig bid. Og det smagte tungt af skovbund. Med al den flødefrikassé skulle man så have haft en ske eller lidt brød for at få det hele med. Men her var smag, god konsistens og råvarerne talte deres eget sprog.

Da min legekammerat sukkende gik mod finansen, tog jeg en af de andre tatarer, huset havde at byde på: en rørt tatar med sennep, pocheret æg og store kapers sprødstegt i pankomel.

Skulle jeg hænge mig i noget, var det, at det pocherede æg kunne have været varmere. Kapersene var tænkt som store salte croutoner, men de var lidt klodsede. Smagen var dog bare i orden – frisk og dyb på samme tid, som tatar skal være. Rundt om mig blev der båret brætter rundt med mørbradbøffer, prægtige sildetallerkener og lyserøde rullepølseskiver så store som en murers underarme.

Stedet kalder på fem store, stensikre hjerter. En flot lavet restaurant med god betjening, et kort med de bedste råvarer: Hopballekylling, Skagenskinke, Hiddenfjord Laks fra Færøerne, Grambogaard okse & gris, oste fra Hårbølle og Asaa og alt sammen til mellem 90 og 170 kr. per tallerken – de fleste retter til omkring 120.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den dyre afviger er selvsagt hummertataren. Der var et par ting med afpyntning og eksekvering af tarteletterne og tataren, som man kunne hænge sig i. Derudover burde man have et ølkort af de bedste danske øl, der var lige så stort som snapsekortet og aftenens flotte vinkort. Da ville de 6 hjerter være inden for rækkevidde. For selv om det ikke kan kaldes billigt, er priserne ikke urimelige, råvarer og restaurant taget i betragtning.

Palægade er måske det bedste sted at spise smørrebrød i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce