0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Marie Bentzon, Illustrationer: Toril Bækmark
Foto: Marie Bentzon, Illustrationer: Toril Bækmark

Mette Dahlgaard fra Gemyse bliver inspireret af grøntsager: Her er de 5 retter, der har haft betydning for hendes liv og karriere

Hvad kæder nordjyske jægere, kokken Bo Bech og milliardæren George Soros sammen? Det gør den 37-årige kok Mette Dahlgaard, som er en af Danmarks dygtigste grøntsagskokke og køkkenchef for restaurant Gemyse i Tivoli. Her fortæller hun om de fem retter, der har været med til at forme hendes karriere.

FOR ABONNENTER

Jeg landede hos Aarstiderne på Krogerup i 2007, da jeg skulle jeg lave min bachelor i ernæring og sundhed. Søren Ejlersen, som er medejer af Aarstiderne, havde et projekt liggende i skuffen, som var startskuddet til de måltidskasser, man ser alle steder i dag. Jeg blev sat til at udvikle opskrifterne. Retterne skulle smage af helt vildt meget, men folk måtte ikke bruge mere end 20 minutter på at lave dem. Det var eddermame en udfordring, for jeg skræller gulerødder noget hurtigere, end folk derhjemme gør. En af de første retter, jeg var med til at udvikle, var en karry lavet med tørret ananas, kokosmælk, kikærter og en krydderiblanding af korianderfrø og limeblade. Så skulle folk skære deres grøntsager ud i nogle mundrette stykker, stege dem af i krydderiblandingen, hælde kikærter og kokosmælk ved og koge det ind. Det var så nemt og alligevel så lækkert. På det her tidspunkt var der ingen vej tilbage: Jeg skulle være kok og have hænderne helt nede i suppedasen. Jeg kom i kokkelære hos Aars-tiderne, hvor vi blandt andet lavede frokost til de ansatte på gården. Om morgenen tog vi to kurve, gik ud på marken, ’hak hak, hak’, og så ind i køkkenet igen. Det gav mig en intuitiv måde at tænke grønt ind i køkkenet. Når man har stået derude en morgen, hvor der er lidt frisk dug på salaterne, som glinser i solen, så forstår man, hvorfor man skal behandle grøntsager med respekt.

Jeg havde 8 måneder af min læretid tilbage, så jeg rykkede videre til Bo Bech på restaurant Paustian. Der var en vild energi og passion omkring alt, hvad de lavede, og jeg elskede ambitionsniveauet. I starten fik jeg kun lov til at folde raviolier lavet af rødbedepuré og tynde rødbedeskiver. Det var et helvede at stå der med sine små fedtede fingre og folde ravioli efter ravioli, men souschefen sagde til mig, at hvis jeg blev hurtigere færdig, kunne jeg prøve andet i køkkenet. Så tænkte jeg, det kan jeg fandeme hurtigt lære, og så blev jeg færdig to timer tidligere. Jeg var super ambitiøs og skideirriterende, for jeg begyndte bare at lave tingene selv. Jeg ville videre og prøve noget mere.

Nykøbing Mors, 1980’erne

Der var rigeligt med lørdagskyllinger i foliebakker og skamkogte rosenkål i Nordjylland i 1980’erne. Men det sted, hvor jeg mærkede min første begejstring for grøntsager, var i min farmor og farfars drivhus. Det var som en anden verden at gå rundt derinde og plukke friske agurker og tomater, som min farmor brugte til at lave tomatsuppe og grydestegt kylling med syltede agurker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce