Tjek: Du får for lidt fisk i færdigretterne

Lyt til artiklen

For lidt fisk og for meget dej, panering og sovs.

Lette at tilberede, men ikke hurtigere end hjemmelavede fiskeretter. Sådan lyder konklusionerne i Lørdagslivs test af seks fiskefærdigretter fra supermarkedernes dybfrostmontrer. Suhrs Husholdningsskole lægger køkken og smagsdommere til testen. Tre kursister tilbereder retterne, og skolens forstander, Lars Sonne-Hansen, og fire kursister blindsmager dem. Tilberedningsholdet går i køkkenet samtidig med et hold af andre kursister, som står for tilberedningen af dagens menu på husholdningsskolen: hjemmelavede fiskeretter. Og ganske vist slipper færdigretholdet for at snitte, svitse og dampe, men nogen tidsbesparelse oplever de ikke. De to hold er færdige med at lave mad samtidig.

LÆS TEST Kun én røget laks er perfekt til påskefrokosten

De tre tilberedere konstaterer, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de færdige retter ligner billederne på emballagen. Rødspætterne fra Budget giver det ærligste bud på pakken, mens der er meget langt fra pakke til virkelighed hos Thorfisk og Royal Greenland.

Hvad udseendet angår, har Rahbek nærmest undersolgt deres lasagne, som ser mere lækker ud end lovet, da den kommer ud af ovnen. Skambagt laksefisk Desværre er det ikke lige ord som ’lækker’, de fem fiskedommere noterer om laksen i lasagnen. Fisken er hård og uinteressant, mener de. Det er ikke så underligt, forklarer Lars Sonne-Hansen efter testen: »Normalt vil man give et stykke laks cirka ti minutter i ovnen, men denne her har først været dybfrossen, og siden bliver den skambagt i 50 minutter. Det kan man gøre med en kødsauce, der snildt tåler at koge længe, men en fiskeret som denne er noget miskmask«, mener han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her