Fede sager. Delikatesser som disse spanske chorizopølser vil måske ikke længere finde vej til de danske butikker. Den nye fedtafgift gør det nemlig både dyrt og besværligt at importere fedt- holdige varer fra udlandet.
Foto: Lars Dahlager

Fede sager. Delikatesser som disse spanske chorizopølser vil måske ikke længere finde vej til de danske butikker. Den nye fedtafgift gør det nemlig både dyrt og besværligt at importere fedt- holdige varer fra udlandet.

Nyt om mad

Fedtafgiften truer spansk pølse og fransk paté

Producenter nægter at udlevere forretningshemmeligheder.

Nyt om mad

Det er formentlig den mest komplicerede afgift, der nogensinde er indført, og den er rasende dyr at administrere. Sådan lyder kritikken af Skatteministeriets nye fedtafgift fra danske importører af specialvarer.

Men faktisk kan fedtafgiften ligefrem betyde, at franske eller spanske producenter af pølser eller pateer nægter at sælge deres produkter i Danmark. Producenten skal nemlig udlevere sin opskrift, ofte en forretningshemmelighed, når der skal beregnes fedtafgift.

Det fortæller specialimportøren Kalu, der importerer især spanske, franske og italienske varer.

LÆS ARTIKEL

»Hvis jeg går til en fransk leverandør og siger: Jeg vil gerne forhandle jeres varer, så jeg skal lige have jeres opskrifter, så griner han ad mig og beder mig om at skride«, siger direktør Carl Henrik Skovdal, Kalu.

Den nye afgift på såkaldt mættet fedt – fedtafgiften – trådte i kraft i sidste uge og betyder, at fødevarer skal beskattes på baggrund af indholdet af mættet fedt.

Men reglen er skruet sådan sammen, at det ikke er nok at oplyse, at f.eks. en kyllingepaté alt i alt indeholder 10 procent mættet fedt.

Kalu skal derimod indhente oplysninger om mængden af mættet fedt i hver enkelt ingrediens i pateen – f.eks. andefedt, svinelever, kyllingekød, smør og olivenolie – og svare skat af hver ingrediens. Det skyldes, at der kan være forskellige skattesatser på oste, fedtstoffer og kødtyper.

Det betyder, at den franske producent i praksis skal give kalu.dk store dele af sin opskrift.

»Det har vi godt kunne få fra de producenter, vi længe har samarbejdet med, og som stoler på os. Men det bliver svært at overbevise nye producenter om det. De forstår godt, at der skal betales en afgift, men de fatter ikke, at vi skal have deres præcise opskrift«, siger han.

Dyrt og tidskrævende

Specialimportøren Kalu beskæftiger omkring 20 mand og har ifølge Carl Henrik Skovdal brugt 250-300 mandetimer og 150.000 kroner på at indhente oplysninger fra leverandører og få skræddersyet nye it-systemer, der kan håndtere fedtafgiften. »Det er ekstremt tungt for os at håndtere. Fedtafgiften er uden sammenligning den mest tidskrævende, besværlige og kringlede regel, der nogensinde er blevet indført«, siger han. Andre er enige. Bornholms Andelsmejeri stoppede for en uge siden importen af omkring 25 specialprodukter – primært oste – med henvisning til at det var for »tung og dyrt« at administrere afgiften.



LÆS ARTIKEL Fedtafgiften blev indført af den tidligere VK-regering, men trådte i kraft under den nye S-R-SF-regering. Både Socialdemokraterne og SF erkender, at afgiften er bureaukratisk, og det skal nu diskuteres i regeringen, om afgiften skal skrues anderledes sammen. Regeringen sætter blandt andet sin lid til et kommende EU-krav, der påbyder producenter at opgive indholdet af mættet fedt i alle varer i EU. Det ville gøre det væsentlig nemmere at beregne en fedtafgift. De nye krav vil tidligst blive indført i 2013. Danske specialimportører håndterer en række andre afgifter ud over fedtafgiften: en ølafgift, en vinafgift, en spiritusafgift, en emballageafgift på drikke med kulsyre, en anden på emballager til drikke uden kulsyre, en slikafgift, en afgift på kaffe og te og en afgift på nødder.



FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden