På en af Københavns ældste michelinrestauranter betyder tilfredse gæster langt mere end de eftertragtede stjerner.
Byens dyreste italienske restaurant Era Ora på Christianshavn har siden 1997 haft en michelinstjerne.
Det har kostet hårdt slid, en hulens masse penge og 90.000 flasker vin, fortæller ejer Elvio Milleri:
»Man bliver meget glad, når man får en stjerne, men det betød mere, dengang vi åbnede. Alt skal være på samme niveau altid, så det er dyrt og besværligt at have en michelinrestaurant«.
For ham er det dyre michelineventyr blevet en hel livsstil, derfor bor han også sammen med sin familie på førstesalen af restauranten.
Ville tjene flere penge uden michelin
Elvio Milleri får to gange om ugen leveret friske råvarer direkte fra Italien. Desuden har han investeret i en enorm vinkælder der tæller de 90.000 flasker vin.
Elvio Milleri fortæller, at det nemlig ikke kun handler om mad af høj kvalitet, hvis man som restauratør vil gå efter michelinanerkendelsen.
Læs også
Michelinstjerner er ingen garanti for god omsætningLæs også
Italienske frontløbere åbner privaten for spisende gæster»Vinen og lokalerne spiller også en stor rolle. Alting skal være af høj kvalitet, når man driver en michelinrestaurant. Jeg ville tjene mange flere penge, hvis jeg havde et almindelig italiensk trattoria«, siger han.
Forventer at beholde stjernen
Selvom Elvio Milleri vægter glade gæster højere end en michelinstjerne, så er han alligevel stolt over restaurantens ene stjerne.
Han satser da også stærkt på, at Era Ora beholder den, når det i morgen offentliggøres, hvilke restauranter der får michelinhædren.
Læs også Madanmeldere: Noma får sin tredje stjerne på onsdag
»Vi har bevaret samme høje kvalitetsniveau og oven i købet lavet færre pladser i restauranten, så kokkene nu har endnu mere tid til at lave maden helt perfekt«, fortæller han.
Era Ora betyder 'det var på tide' og har eksisteret i 15 år. Stedet er den eneste italienske restaurant i Skandinavien, som kan prale af at have den eftertragtede stjerne.
fortsæt med at læse