Myslifans. Folk i alderen 55-74 år spiser mere end mysli end resten af befolkningen. Og har du en lang uddannelse er du højst sandsynligt også større fan af mysli end andre danskere.
Foto: STUDIE

Myslifans. Folk i alderen 55-74 år spiser mere end mysli end resten af befolkningen. Og har du en lang uddannelse er du højst sandsynligt også større fan af mysli end andre danskere.

Nyt om mad

Danskerne køber mysli for flere hundrede millioner

Politikens læsere spiser mere mysli end resten af befolkningen.

Nyt om mad

Måske kværner dine tænder en blanding af gryn, flager, nødder og tørret frugt, mens du læser disse linjer. Hvis ikke, er det ret sandsynligt, at der befinder sig en eller flere pakker mysli i dit hjem.

Politikens læsere er nemlig generelt mere glade for mysli end resten af befolkningen. Cirka hver femte læser af herværende dagblad spiser mysli dagligt eller næsten dagligt, og 35 procent gør det mindst en gang om ugen.

I Danmark som helhed er det kun 13 procent, som spiser mysli stort set dagligt, mens 27 procent gør det mindst en gang om ugen. Det viser tal fra IndexDK/Gallup.

LÆS ARTIKEL Modne, veluddannede københavnersnuder mættes hyppigst med mysli, afslører tal fra FDB Analyse, som siden 2009 i flere omgange har samlet og analyseret oplysninger om 45.000 voksne danskeres måltider.

Folk i alderen 55-74 år spiser gryn- og flageblandingerne lidt oftere end andre aldersgrupper, og københavnere og nordsjællændere spiser mest. Det samme gælder folk med lange studier bag sig: 14 procent af de højtuddannede spiser mysli mod 8 procent af de lavtuddannede.

Fra helse til hyldevis
»Mysli har udviklet sig fra et smalt helseprodukt til en stor dagligvare«, fastslår indkøbschef Michael Svendsen fra Dansk Supermarked. Han skønner, at danskerne alt i alt spenderer omkring 300 millioner kroner om året på mysli, og i koncernens egne butikskæder – Bilka, Føtex og Netto – vokser omsætningen årligt med tocifrede procenter.

»Det dækker over en stigning i såvel mængden som priserne, der stiger, fordi råvarepriserne er steget«, forklarer han.

Michael Svendsens egen optælling viser, at der er hele 60 forskellige mysliprodukter at vælge imellem i de tre Dansk Supermarked-butikskæder. Økologisk mysli fra Kornkammeret og Urtekram vokser i popularitet hos kunderne, men den største sællert er stadig myslierne fra Belsø, som tegner sig for næsten halvdelen af salget.

LÆS ARTIKEL

Konkurrenten Coop, der driver Fakta, Irma, Kvickly og Brugsen-kæderne, melder også om et myslimarked i vækst.

Udregninger fra Danmarks Statistik viser, at en husstand gennemsnitligt brugte 129 kroner om året på mysli i 2008. Det beløb er vokset fra cirka 90 kroner i 2003, når man renser tallene for prisstigninger på gryn. Så vi bruger ikke kun flere penge på mysli, men køber også mere af det.

Nemt at blande selv

Lørdagslivs udpluk af myslier har kilopriser fra 16,95 kr. for Coops X-tra frugtmysli til 138 kroner for The Ultimate Muesli fra Rude Health.

LÆS ARTIKEL Kandidat i human ernæring Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol er ikke i tvivl om, at mysliforbrugere i vid udstrækning får lov at betale for deres egen dovenskab. »Nogle myslier består jo mestendels af havregryn, nødder og tørret frugt. Det kan man sagtens blande billigere selv, og både råvarerne og den færdige blanding kan holde sig i lang tid«, lyder hans erfaring.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce