Fødevarer som f.eks. gravet og røget laks, rullepølse og en stribe andre kølevarer kan blive farlige, hvis de bliver for gamle. Men det kan man som forbruger ikke læse af varernes emballage. Varerne burde nemlig stemples med en 'sidste anvendelsesdato' – den betegnelse, der viser, at fødevarerne skal smides ud, hvis datoen overskrides. Men i stedet mærkes mange fordærvelige fødevarer konsekvent af fødevareindustrien med 'mindst holdbar til'-datoer. Det er en betegnelse, der ellers forbeholdes varer, der måske kommer til at smage grimt, men ikke bliver decideret sundhedsfarlige af at blive for gamle. Her er det op til forbrugerne og deres næser, om de har lyst til at spise varen.
LÆS ARTIKEL Varerne holder længere, end du tror
Miseren skyldes, at fødevarestyrelsen hidtil har vejledt fødevarevirksomhederne om, at varer med en holdbarhed på under fem dage som udgangspunkt skal have en 'sidste anvendelsesdato', mens varer, der kan holde sig mere end fem dage, skal have en 'mindst holdbar til'-dato, der antyder, at varen ikke kan blive farlig. Den retningslinje har danske fødevareproducenter holdt sig slavisk til på alt fra mælk til rullepølse til flødeost. Men den opdeling holder ikke, siger seniorrådgiver Jens Kirk Andersen fra Afdeling for Fødevaremikrobiologi på DTU Fødevareinstituttet. »En røget laks kan medføre risiko for forbrugeren, når den overskrider anvendelsesdatoen, fordi der i værste tilfælde kan komme listeria i produktet. Hvis udløbsdatoen er med elastik, kan det medføre en risiko for forbrugeren«, siger han.
