Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rå kost. Salaten med perlebyg, valnødder og spinat er pyntet med en  frysetørret olie-eddikedressing. En raw food-dessert kan bestå af en bananpandekage lavet i en dehydrator med bl.a. æbler og nødder samt rå kakaonet, det vil sige kakaobønner, der ikke har været varmet op.

Rå kost. Salaten med perlebyg, valnødder og spinat er pyntet med en frysetørret olie-eddikedressing. En raw food-dessert kan bestå af en bananpandekage lavet i en dehydrator med bl.a. æbler og nødder samt rå kakaonet, det vil sige kakaobønner, der ikke har været varmet op.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Raw food er mere hipt end hippie

Det, der engang hed det råkost, har fået sin egen café i København.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er hverken ovn, pander eller gryder i det lille cafekøkken i Pilestræde i København.

Der er heller ingen ovn, frituresteger eller noget stort komfur.

I stedet står der en stor solid juicemaskine i stål, en ditto blender og en høj sort bageovnslignende tingest, kaldet en dehydrator, i køkkenet.

LÆS ARTIKEL

Sidstnævnte lufttørrer maden ved lav temperatur, så der kan laves f.eks. kager og pandekager uden at nå over 42 grader. Når kagerne kommer ud af dehydratoren, er de lune.

De tre køkkenmaskiner står i Danmarks første raw food-cafe, 42° Raw i Pilestræde. Vi, der er gamle – og flippede nok – kan huske de bjerge af revne gulerødder, der blev sat til livs i 1970’erne. Råkost var modeordet.

Og nu er det så moderne igen. Dog på amerikansk, naturligvis: raw food. En kost, der kræver juicemaskine, blender og dehydrator.

Ukogt og ikke-tilberedt
Raw food er en livsstil for dem, der bekender sig til madfænomenet: Det gælder om at spise så meget ukogt og ikke-tilberedt mad som muligt, jo højere man kan få procenten af rå mad op, jo bedre og mere gavnligt for kroppen er det, mener raw fooderne.

RÅVAREGUIDE

For at kunne kalde sig raw fooder skal 75 procent eller mere af ens kost bestå af raw food.

Helt råt behøver det dog ikke at være. Man må godt varme maden op til maksimalt 42 grader. Det handler om at bevare det størst mulige indhold af enzymer, vitaminer og andre næringsstoffer i råvarerne – stoffer, der forsvinder ved højere opvarmning. Der er dog modstridende forskning på, hvor gavnligt den rå kost er.

I USA har raw food celebre tilhængere som skuespillerne Uma Thurman, Woody Harrelson og sangeren Jason Mraz. Det er også i USA, specielt i Los Angeles, at mange restauranter og cafeer kører efter raw food-konceptet, der er langt mere omfattende end fordums revne gulerødder.

Mere end en råkostsalat
Nu er fænomenet så landet i Danmark. Tidligere på året kom den første bog om raw food på dansk, og før jul fik Danmark sin første ’gourmetcafé’ med raw food.

Maden er om ikke gourmet, så i hvert fald væsentlig mere avanceret end gulerodsråkosten med rosiner og lidt citronsaft henover.

Det er bl.a. rødbedesalat marineret i hindbæreddike, en salat af perlebyg, valnødder og spinat med en tør olieeddikedressing, en salat af pomelo, vakuumerede butternutsquash med græskarkerner og oliven samt bananpandekager med hindbærcouli, hakkede æbler, nødder og rå kakaonet.

GUIDE



Storbytjekket cand.merc.
Manden bag 42° Raw er Jesper Rydahl, der selv lever som 90 procents raw fooder. Umiddelbart synes der langt fra 1970’ernes hennafarvede råkostspisere til den 35-årige, storbytjekkede cand.merc. og tidligere indehaver af eget internetfirma.

Men det er en dedikeret ildsjæl, der nu satser på at kunne lære danskerne at spise raw food. Han lider selv af mælke- og glutenallergi og har oplevet en stor, positiv helbredsforandring ved at gå over til vegansk kost.

LÆS ARTIKEL

»Jeg synes, det er logisk, at mennesker skal leve af fødevarer i den form, som de vokser i i naturen. Det er det, vores tarmsystem er konstrueret til. Men i dag er vores madvaner unaturlige, og folk er begyndt at få store sundhedsproblemer med cancer og hjerte-kar-sygdomme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som jeg ser det, stammer det fra animalske fødevarer. Det er derfor, at raw food er blevet så stor en trend, især i USA«, siger Jesper Rydahl.

Udviklet med hjælp fra eksperter
Peter Mose Midtgaard, udlært på den nu lukkede michelin-restaurant Ensemble, står for den daglige ledelse af køkkenet i 42° Raw, mens det er gourmetkokkene Lasse Askov fra Kokkeriet og Bo Lindegaard fra I’m a kombo, der har udviklet barens vinterkollektion af salater.

Ernæringsrådgiver og raw food-ekspert Caroline Fibæk har siden gennemgået salaterne for at sikre den bedste ernæringsværdi.

»Kokkene havde for eksempel taget icebergsalat ind, fordi de syntes, det kunne være sjovt sådan på 80’er-retro-måden, men den tog Caroline ud igen, fordi der ikke er nogen særlig næring i. I stedet satte hun spinatblade, der har et højt indhold af jern, og salat fra friland, der er mindre CO2-belastende end salat fra drivhus«, forklarer Jesper Rydahl.

Mæt uden kød
Han er klar over, at hans raw food-koncept vil møde skepsis hos mange herhjemme. Bliver man for eksempel mæt nok, når retterne ikke indeholder kød eller fisk?

Han vil gerne gøre op med den antagelse, at man kun er mæt, når man føler sig tung og træt – sådan som man har det, når man har spist en omgang kødfuld lasagne.

»Men samtidig vil jeg jo også gerne skabe en mainstreamappel, så de, der er vant til at spise almindeligt, også kan komme herind og spise og føle sig mætte bagefter. Derfor har kokkene tilført smagselementer som perlebyg og nødder, der giver salaterne en vis tyngde og fedme. De har også arbejdet med umami, den smag man oplever i det tredje krydderi og kød. Det er tilsat i form af blandt andet kapers og hvid miso«.

Kaffe som undtagelse
Og netop den hvide miso er et af de steder, hvor cafeen ikke følger raw food-konceptet 100 procent: Den hvide miso til misosuppen er blevet kogt.

»Der er få steder, hvor vi bryder de snærende bånd for at give en bedre oplevelse. Jeg har også valgt at have kaffe på menuen. Hvis det er det daglige kaffedrug, der skal til for at få danskerne herind og spise raw food, gør jeg det gerne. Vi serverer den dog kun med mandelmælk, fordi vi er en vegansk cafe«.

Der er også kager på menuen i 42° Raw. De er tilberedt i dehydratoren, og da det har krævet en del udviklingsarbejde af Caroline Fibæk at lave opskrifterne på bl.a. chokoladekage og bananpandekager, er de hemmelige.


Køb en juicer til 5.000 kroner
Juicer er en vigtig del af raw food-konceptet, men i modsætning til de fleste juicebarer er indholdet af grøntsager højere end indholdet af frugt for at undgå et for højt indhold af frugtsukker.

Mange danske hjem er gået med på juicetrenden, men Jesper Rydahl beklager, at de fleste har købt en juicepresser, der ikke kan få det optimale ud af især de vigtige spinatblade.

Mange raw foodere investerer i en Green Star Juicer, som kan juice al slags frugt og grønt samt bearbejde nødder, kerner og frø, men den koster så også omkring 5.000 kr.

20 procent ad gangen
Hvis man vil kalde sig raw foodist, og ens kost dermed skal bestå af mindst 75 procent rå mad, anbefaler Jesper Rydahl, at man tager et skridt ad gangen.

»Først begyndte jeg at lave en grøn juice til morgenmad og salat til frokost. Så droppede jeg kødet til aftensmad, senere også fisken. Jeg synes, det er den måde, det skal gøres på. Prøv at leve 20 procent af raw food, og væn dig til det i tre måneder. Derefter 40 procent, så 60 og til sidst 80 procent. Man skal ikke gå efter med det samme at leve 100 procent af raw food, for så bliver det uoverskueligt og en spændetrøje. At man så ikke længere har lyst til en bøf, når man først er vant til at leve 80 procent af raw food, er noget andet«, siger han.

15 forskellige grøntsager i indkøbskurven
Ernæringsrådgiver Caroline Fibæk, der også lever som raw fooder, cirka 95 procent, mener, at det vigtigste er at spise varieret, når man spiser råt. Man kan ikke leve af icebergsalat, dåsemajs og dåseærter.

»Man skal begynde med at købe 15 forskellige slags grønt, når man handler ind. Et godt råd generelt er at gå efter den grønne farve. Mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål indeholder store mængder af protein, og det gælder også for nødder, frø og bælgfrugter.

Desuden skal man sørge for at få sit B12 vitamin-tilskud, når man ikke spiser kød«.

Få hjælp fra en dehydrator

Caroline Fibæk har selv en dehydrator derhjemme, men den er ikke et must. »En dehydrator er god specielt i starten, når man lægger sin kost om. Der kan man godt savne den sprødhed, som bagning giver. Og en dehydrator åbner for helt nye, kreative måder at lave mad på. Næringsmæssigt er den ikke så relevant. Der vil jeg anbefale en god juicer«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enden på alle slankekure Jesper Rydahl har tabt sig seks kilo i løbet af de foreløbig tre måneder, han har levet 90 procent af raw food. »Raw food er enden på alle slankekure. Du kan spise lige så meget, du har lyst til, du kan simpelthen ikke tage på. Og så er det samtidig den ultimative sundhedskur. Man begynder at sætte lighedstegn mellem mad og næring. Når man kommer i supermarkedet, ser man slet ikke hylderne med slik, brød, morgenmadsprodukter eller køddisken. Man ser blot et slaraffenland af grøntsager, frugt, urter, nødder og kerner«.


Sådan laver du en 'raw' rødbedesalat:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden