Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEgentlig begyndte det mest som et økonomisk sikkerhedsnet og en måde at sikre sig mod råvarespild på for den thailandske gourmetrestaurant Kiin Kiin i Guldbergsgade.
Men siden åbningen i 2006 har takeawaykonceptet Aroii formeret sig som velsmagende bambusskud i hele København, og i dag kan man tage Aroiis retter med sig fra både Indre By, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg, mens nye restauranter snart åbner på Christianshavn, Østerbro og i Hellerup.
»Det er helt fantastisk«, siger Henrik Yde, der ejer kæden sammen med Lertchai Treetawatchaiwong, da vi overrækker Ibyen-prisen for årets takeaway i deres afdeling på Kultorvet.
»Vi har aldrig nogensinde været nomineret til en dansk madpris. Ikke engang Kiin Kiin! Så da vi så vores nominering, tænkte vi, at her var vores chance. Vi er virkelig gået all in på at få folk til at stemme«.
Fra skranke til rigtig restaurant
De sultne københavnere har da også opdaget de velsmagende thairetter for længe siden, og allerede ved åbningen trak Aroii i Guldbergsgade køer langt ned ad gaden.
Og da køkkenet blev delt med storebroderen Kiin Kiin, arbejdede de 12 mand på 8 m2.
»Det var helt vanvittigt. Når folk ringede og spurgte om job, handlede det mere om, hvor meget folk vejede, end hvor de havde arbejdet tidligere«, fortæller han.
I dag er Aroii blevet udvidet fra en interimistisk skranke i Kiin Kiins køkken til at være en regulær restaurant, hvor folk gladelig stimler sammen om karryretter, nudler og friske forårsruller.
I øjenhøjde med lokalmiljøet Men ideen om et bagdørskøkken, hvor folk kan hente nem og velsmagende mad fra bagsiden af restauranten, hænger ved på alle Aroiis restauranter. »Da vi først åbnede i Guldbergsgade, syntes folk, det var enormt sjovt, at man kunne stå og se på alle de her fine retter fra Kiin Kiin køre forbi, mens man ventede på at tage sin røde karry med hjem«, siger Henrik Yde.
På Nørrebro gav det desuden en anden kontakt med den del af kvarteret, der måske bedre kunne identificere sig med takeaway end med michelinmad: »Kiin Kiin er jo en lidt lukket fest, men her mødte vi pludselig hele kvarteret. Nu var vi ikke længere kun den der fine restaurant på hjørnet, men en del af miljøet«.
Myten om autenticitet
Samarbejdet mellem restaurant og takeaway betyder, at Aroii kan undgå det råvarespild, der ellers følger med at drive en restaurant. »Vi smider aldrig noget ud, og vi kan købe friske varer ind hver dag, som aldrig ligger mere end 24 timer, før de er ude ad døren«, siger Yde, der har gjort det til lidt af en mission at undgå unødvendigt ressourcespild. »Vi droppede at få fløjet frossen fisk, grøntsager og krydderurter ind. Det er noget pjat at få sendt varer 10.000 km, når de vokser her i Danmark. Hvad skal vi med minimajs fra Thailand, når man kan få dejlige danske majs?«, spørger han, selv om det af og til fører til undren fra gæsterne. »Folk kan finde på at spørge, om det nu er særlig thailandsk med tomater i deres karry. Nej, men de smager pissegodt. Hele den der myte forsøger vi at gøre op med«. Den der røde karry Langt de fleste anbefalinger af Aroiis køkken omfatter gerne stedets efterhånden legendariske røde karry. Men faktisk kan Aroii ikke tage hele æren for den cremede og korianderfriske ret, for opskriften fandt Henrik Yde ved et tilfælde på en lille thailandsk ø: »Jeg var på Ko Chang tæt på Cambodja, hvor der ligger en restaurant, der hedder Thor. Der fik jeg mit livs bedste røde karry, så jeg gik simpelthen med ud i køkkenet og var der i tre dage«. I dag finder Aroiis variant vej til flere hundrede tallerkener hver aften og bliver endda solgt som færdigret i Irmas butikker. »En eller anden dag skal jeg ned og trykke ham kokken i hånden og sige tak. Han aner jo ikke, at hans opskrift er blevet så udbredt i København«, siger Henrik Yde og griner.
