Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

mindre. »I dag ville man aldrig slå kartofler, pasta og ris i hartkorn på den måde. Vi ville nærmere skrive ' spis mindre pasta og ris'«, vurderer en læge.
Foto: THOMAS BORBERG

mindre. »I dag ville man aldrig slå kartofler, pasta og ris i hartkorn på den måde. Vi ville nærmere skrive ' spis mindre pasta og ris'«, vurderer en læge.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kostråd om pasta og ris er en fejl

Man bør ikke spise ris og pasta dagligt, som kostrådet har været siden 2005.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag«.

Sådan lød det tredje kostråd, da de otte nuværende kostråd blev udgivet i 2005. Men rådet er, som det er formuleret, meget uheldigt og skal snart ændres.

Det siger Fødevarestyrelsen, der længe har ærgret sig over ordlyden. Det tredje kostråd antyder nemlig, at kartofler, ris og pasta er lige gode, og at det er sundt at spise pasta fire eller fem gange om ugen, eller for den sags skyld hver dag.

Kartofler er sundere end pasta og ris

»Det er ikke meningen. Rådet er, at vi skal spise kartofler ofte, og at vi en eller to dage kan variere med ris eller pasta. Det er meget uhensigtsmæssigt at spise pasta ofte, fordi man ikke får fibre nok. De dage, man spiser pasta, anbefaler vi, at man skruer op for grøntsagerne«, siger kontorchef Else Molander, Fødevarestyrelsen.

Hun vil have rådet ændret, så det ikke kan misforstås, når kostrådene skal opdateres, formentlig i slutningen af 2012.

LÆS ARTIKEL

Det er det nu nedlagte Motions-og Ernæringsråd og Danmarks Fødevareforskning, der har ansvaret for miseren. De to organisationer stod nemlig for udarbejdelsen af rådene i 2005. »Rådet prøvede ikke rådene af på folk for at teste, hvordan de forstod dem. Det har nok betydet, at mange danskere har troet, at pasta kunne indgå i maden på linje med kartofler«, siger Else Molander.

Professor Steen Stender, der er ledende overlæge på Gentofte Hospital og anerkendt ekspert i fedtstoffer, var med til at udforme kostrådene i 2005.

Han erkender blankt, at det tredje kostråd er forkert formuleret.

»Det har Else Molander ret i. Vi havde mange problemer og mange uenigheder i arbejdet med kostanbefalingerne, så vi var bare glade for endelig at få dem ned på papir. Den detalje om, hvordan folk opfatter det, glemte vi. Vores sproglige fornemmelse var ikke god«, siger han.

»I dag ville man aldrig slå kartofler, pasta og ris i hartkorn på den måde. Vi ville nærmere skrive ' spis mindre pasta og ris'«, vurderer lægen.

Fødevarestyrelsens website, Alt om kost, har siden præciseret, at man skal spise kartofler flere gange om ugen og kan variere med fuldkornspasta og brune og vilde ris. ' Groft brød' er ændret til ' fuldkornsbrød'. Men ' De 8 kostråd', der hænger som plakater overalt i landet, anbefaler fortsat ' ris eller pasta' - hver dag.

Ernæringsekspert Per Brændgaard, der har udformet flere pjecer om kostrådene for Sundhedsstyrelsen, kalder det uforståeligt, at fejlen ikke er rettet for længst. For folk læser ikke baggrundsmaterialet, de kigger blot på overskrifterne.

»Det råd er så misvisende, at folk kan have taget skade af det. Nogle har kastet sig ud i overspisning af ris og pasta og har ikke forstået, hvor vigtigt det er at vælge fuldkorn. Det skulle have været trukket tilbage, så snart man opdagede, at det kunne misforstås.Og så skulle det være overgivet til folk, der har forstand på kommunikation«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo ikke det eneste af kostrådene, der er dårlige. Tag rådet ’Spis varieret og bevar normalvægten’. Det er fuldstændig volapyk. Det kunne jo lyde, som om at man bevarer sin vægt, hvis man spiser varieret, og det er der ikke belæg for«, siger han. Rådet betyder i virkeligheden blot, at man både skal spise varieret og skal arbejde for at bevare sin vægt.

»Jeg spurgte dem dengang om, hvorfor rådene var slået sammen. ' Det er fordi, vi gerne vil have otte råd', lød svaret«. Ifølge Per Brændgaard beviser det, hvor stærkt problematisk det er at lade forskere og professorer om at tænke i kommunikation.

»I udlandet arbejder man systematisk med at teste budskaberne, før de ryger ud til befolkning. Netop fordi man ved, at de skal være utrolig præcise, ellers bliver de misforstået. I Danmark har vi brugt rigtig mange ressourcer, der er fuldstændig spildt eller har voldt skade eller forvirret«, siger Brændgaard.

De danske kostråd bliver efter planen opdateret i slutningen af 2012. Denne gang vil rådene blive rådene blive udformet af en kommunikationsgruppe frem for af ernæringsforskere. Det er også ideen at teste rådene i fokusgrupper.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden