Knaster i kalkbranchen. Vær varsom inden du investerer i en dyr løsning til kalkbekæmpelse. Plattenslagere har frit slag på markedet.
Foto: THOMAS BORBERG

Knaster i kalkbranchen. Vær varsom inden du investerer i en dyr løsning til kalkbekæmpelse. Plattenslagere har frit slag på markedet.

Nyt om mad

Pas på plattenslagere i kalkbranchen

Markedet for kalkbekæmpelse er broget. Få virksomheder fremviser lovende resultater, men vær på vagt, advarer eksperter.

Nyt om mad

Modsat regnvejr og forsinkede tog er kalkaflejringer fra vandet ikke et livsvilkår, man behøver at finde sig i.

Boligejere og -lejere kan faktisk få knust problemerne, men de skal have paraderne oppe i deres jagt på en løsning.

Ingeniør Leon Buhl fra Teknologisk Institut har arbejdet med vandinstallationer og kalkgener gennem 30 år. Han fortæller, at markedet for kalkknusere er »fuldstændig uoverskueligt«.

»De fleste mennesker er frygtelig irriteret over kalken, så hvis problemet kunne løses let og elegant, ville det være alle tiders. Masser af annoncer i boligmagasiner lover alt muligt, men mange af dem er useriøse«, siger Leon Buhl.

Samme pointe kommer fra Bolius, der er et videnscenter for boligejere:

»Min fornemmelse er, at der er rigtig meget bondefangeri inden for dette marked. En stor del af firmaernes argumentation og dokumentation for produkterne er ikke troværdig«, siger bygningsingeniør Stig Fjording, som er rådgiver i Bolius.


Kalksæbe. Her ses forskellen på behandlet vand og kalkholdigt vand fra en hane på Frederiksberg. Til venstre går kalken i en kemisk reaktion med sæben og danner såkaldt kalksæbe, som er svært at vaske væk fra tøj og krop. Til højre skummer sæben mere i det kalkfri vand, og derfor skal man bruge mindre sæbe ved vask.

Flere firmaer har fået lavet teknologiske undersøgelser af deres produkter, som de skilter med i markedsføringen. Men der er ofte tale om betalte forskningsopgaver under bestilte forudsætninger.

Groft skitseret er der tre forskellige metoder til at bearbejde vandet med det sigte at eliminere kalkproblemerne. Den ældste er magnetbehandling, som fik en del opmærksomhed i 1980’erne og 1990’erne og stadig tilbydes. Ideen er, at vandet i rørene bliver ledt forbi magnetiske syd- og nordpoler, der spalter kalkmolekylerne, så de ikke fæstner sig.

Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller, at forbrugere helt bør holde sig fra produkter, hvor to magneter blot skal spændes fast uden på vandrøret.

»Løsningen med to magneter har ingen eller ringe virkning. De mere mekanisk-magnetiske vandbehandlinger, der skal monteres af en vvs-installatør, virker i 30-50 procent af tilfældene«, siger han.

Spaltning med ultralyd
En nyere metode til at spalte kalkmolekylerne er at påvirke vandet med ultralyd. Den teknologi har Amtech Aqua Miljø eneret på herhjemme, og virksomheden har gode referencer i både boligsektoren, vandsektoren og industrien.


Således har Nordeuropas største bryggeri, Carlsberg i Fredericia, med stor succes indført ultralydssystemet. Anlægschef Peter Rasmussen fortæller, at bryggeriet som følge af teknologien har reduceret sit generelle vandforbrug med 2 til 3 procent, hvilket svarer til omtrent 365 husstandes årlige forbrug.

To af de største almennyttige boligselskaber i København, Lejerbo og FSB, har efter givtige erfaringer besluttet at opsætte systemet i samtlige boligområder. Lørdagsliv har imidlertid talt med et tredje boligselskab, DAB, som testede ultralydssystemet i en ejendom i Ballerup.

Her svarede beboerne i en spørgeskemaundersøgelse, at de kunne mærke forskel på vandet. Så slukkede man for systemet i en periode og spurgte på ny. Beboerne svarede lige så positivt, og sammenholdt med upåvirkede vandrør har DAB konkluderet, at teknologien ingen forskel gør, siger chefkonsulent Asger Røngren.

Mange leverandører kan fremvise lange lister af privatpersoner og virksomheder, som skriver under på effekten. Det kan sagtens være tilfældet, men vandets sammensætning og cirkulation er forskellig fra gade til gade og bolig til bolig, og derfor er der ingen garanti for effekten, siger Leon Buhl, Teknologisk Institut.

Kemisk bearbejdning af vandet
Det koster lige over 3.000 kroner at opsætte ultralydssystemet i en villa. En mere indgribende, men også markant dyrere løsning finder man ved det såkaldte ionbytningssystem. Metoden har gennem mange år været brugt i møntvaskerier, bilvaskehaller og større opvaskemaskiner, men først for to år siden godkendte miljømyndighederne metoden til husholdninger – dog kun i det varme vand. Der er nemlig tale om en kemisk bearbejdning, hvor man fjerner kalken i vandet ved at tilsætte salt.

En af udbyderne af ionbytteanlæg er firmaet Det Rene Vand, der sætter et anlæg op i en villa for 20.000 kroner.

Søren Fokdal, direktør i Det Rene Vand, siger, at magnet- og ultralydsbehandling er mellemløsninger, som man ikke kan stole på.

»Med ionbytning kan man måle, at kalken bliver fjernet. Samtidig kan man være sikker på, at vandet smager bedre, og kalksæben vil forsvinde, så det ikke sætter sig på kroppen og i tøjet«, siger Søren Fokdal, der mener, at de samlede udgifter til anlægget er tjent hjem på 4-5 år.

Ionbytning kræver løbende service

Flere fagfolk understreger, at ionbytning er en videnskabeligt anerkendt metode til at fjerne kalken i vandet. Alligevel vil Leon Buhl ikke råde forbrugere til at investere i et blødgøringsanlæg:

»Jeg kan ikke anbefale det til private husstande, for anlægget kræver løbende service og vedligeholdelse. I hvert fald skal man sikre sig en serviceordning, for det kan være en farlig bakteriebombe med den forkerte drift«, siger ingeniøren fra Teknologisk Institut.

Hans bedste råd til kalktrætte danskere er, at de kigger markedets tilbud grundigt efter i fugerne:

»Som forbruger er man ofte totalt på herrens mark. Man bør sikre sig, at leverandøren har mange års erfaring og en masse troværdige referencer. Endelig bør man sikre sig, at udstyret kan leveres tilbage, hvis det ikke virker«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce