Om et par dage udkommer endnu en ny kogebog. Endnu en i rækken af mange, der bliver sendt ud på de danske boghylder alene i år. Med et kendt ansigt på forsiden.
Et hurtigt kig i den afslører billeder af rustikke skærebrætter på den gastro-moderigtige måde, hvorpå en velvoksen kokkekniv ligger velplaceret ved siden af et gabende stykke kød, der åbenbarer en saftig rød midte.