»Det ligger til familien«, siger min gæst, da han står med »sitrende nosser« og svedige håndflader 76,5 meter over Amager Fælled med udsigt til Københavns skyline i baggrunden.
Hans mor fik højdeskræk, når sønnerne løftede hende 15 centimeter fra jorden. Så det gjorde de tit. Nu står han selv her på hotel Bella Skys 23. etage og læner sig mod ruden, som hælder ud mod det frie fald.




























