Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Naturligvis. Nomas sommelier Pontus Elofsson er blandt dem, som har taget de nye naturvine til sig. Restauranter som Relæ og Amass har også vin, som har fået lov til at udvikle sig frit, på kortet.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er naturvin et spændende nybrud eller bare dårligt håndværk?

Naturvinens fremkomst har medført både begejstring og væmmelse.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I efteråret var madmagasinet Gastros vinekspert Rene Langdahl Jørgensen til blindsmagning sammen med et selskab af alle hånde vinnørder. På et tidspunkt fik de serveret en transparent rødvin, der på farven fik folk til at gætte på elegant bourgogne, men på næsen fik medsmagerne til at kaste hovederne tilbage i væmmelse.

Vinen viste sig at være en såkaldt naturvin fra Jura, og episoden er sigende for de kraftige reaktioner, der har været på de seneste års fremvækst af fænomenet naturvin på den internationale vinscene.

En udvikling, som også kan iagttages herhjemme, for eksempel i vinkortene på toneangivende restauranter som Noma, Relæ og Amass.

Et angreb på den konventionelle vinfremstilling »Der er en lejropdeling. Der står en gruppe, som er hyperpro, og der står en gruppe, som er meget anti«, siger Rene Langdahl Jørgensen, der egentlig selv syntes, at den omtalte Jura-vin havde et spændende udtryk – vildt, animalsk og grovkornet.

Men han kan samtidig godt forstå, hvorfor den konventionelle vinlejr reagerer kraftigt på naturvinene.

»Indirekte er fremstillingen af naturlig vin en slags angreb på den konventionelle vinfremstilling. Den er under pres«, siger han.

Bare en lille sekt
Finn Klysner driver firmaet DWC-vin, der har eksisteret siden 1991.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han føler, at bevægelsen af naturvinavlere og -handlere manipulerer med begreberne, når de definerer sig som mere naturlige end andre.

»For mig at se er det jo bare en lille sekt, der prøver at møve sig frem på bekostning af dem, der står bedre på markedet og har bedre jorder«, siger Finn Klysner.

»Hvis du ser på naturvin, er det hovedsagelig et fransk fænomen, og det kommer fra områder, der ikke er særlig meget i vælten: Loire, Jura, Sydfrankrig. Hvis man skulle være lidt rå, kunne man sige: alle dem, der ikke har jordbunden som et lurmærke«.

Ingen industrielle processer
Men hvad er det, der adskiller naturvin fra resten af vinlandskabet? Bevægelsen er størst i Frankrig, hvor den anslås at omfatte i hvert fald 400 vinmagere, og dernæst i Italien, men der fremstilles også naturvin mange andre steder, f.eks. i Østeuropa, Georgien, USA og New Zealand.

Franskmændene har dannet AVN, L’Association des Vins Naturels, der blandt andet foreskriver, at medlemmerne skal høste druerne manuelt, at de ikke må anvende industrielle processer som opvarmning, filtrering eller omvendt osmose under bearbejdningen af druerne, samt at tilsætningsstoffer er udelukkede, med undtagelse af svovl, der må tilsættes i yderst begrænsede mængder.

Et marketingsstunt?
Troels V. Østergård er uddannet geolog og har handlet med økologisk vin siden 1988. Han har svært ved at forstå rammerne for naturvin.

I modsætning til økologisk eller biodynamisk vinproduktion, der har helt faste og firkantede regler og grænseværdier for dyrkningsforhold og tilsætningsstoffer, bliver naturvinen lidt mere flyvsk, da naturvinbønder ikke nødvendigvis forpligter sig til at følge reglerne hos AVN.

»Jeg kan ikke lide et begreb, der ikke er veldefineret, og hvor der ingen kontrol er. Med naturvin kan vinavleren selv definere, at han laver en naturvin«, siger Troels V. Østergård, der lidt opfatter betegnelsen som en slags marketingsstunt:

»Man skal jo skille sig ud fra de andre for at få solgt noget, og når man nu ikke vil følge reglerne og blive økolog, så kan man jo bare kalde det naturvin«.

Vinen skal styres så lidt som muligt
Mads Rudolf har arbejdet som kok og sommelier. Han drev indtil 2007 gourmetrestauranten KokkenTyvenHansKoneOgHendesElsker, og i 2003 begyndte han at importere vin i firmaet Pétillant. Han mener, at naturvin er et gangbart begreb.

»Selv om det ikke er særlig veldefineret, ved de fleste, der beskæftiger sig med det, alligevel, hvad man taler om«, siger han og bemærker, at selv om han handler med og bedst kan lide naturvine, så »afsikrer han ikke sin pistol, lige så snart han ser en konventionel vin«, siger Mads Rudolf.

For ham er det vigtige selve filosofien bag den naturlige vin, nemlig at man forsøger at styre vinen så lidt som muligt. Hvor man i konventionel vinproduktion f.eks. forsøger at holde tilvækst af vildgær og bakterier nede, er tilgangen anderledes hos naturvinavlerne.

»Det er kernen i naturlig vin, at man ikke forsøger at kontrollere det bakterielle liv, men lader det leve selv og ser, hvad der sker«, siger han.

»Smager af brune pletter på frugt«
Det største stridspunkt mellem tilhængere og modstandere af naturvin er imidlertid tilsætningen af svovl eller manglen på samme. Svovl tilsættes for at forhindre vinen i at få for meget ilt, hvilket traditionelt set regnes for en fejl i vinen.

Men mange naturvinbønder udelader det helt. Ikke nogen god idé ifølge Finn Klysner.

»Det kan man godt smage. For det smager ad helvede til. Det smager tit råddent, af oxideringen. Det smager af brune pletter på frugt. Og det er ikke en dyd. Det er en synd«, siger han. Skiftet er sket

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det, som nogle opfatter som dårligt håndværk, opfatter andre som et nyt udtryk, som alle bare ikke er klar til. »Det er konventioner. Hvornår er en vin for oxideret? Det er en smagssag. En vin er næsten altid lidt oxideret. Det er et spørgsmål om tolerancetærskel, og de kan være virkelig forskellige«, siger Mads Rudolf. Han beskriver sig selv som »toptraditionelt og klassisk dannet« i forhold til vin, men han er fulgt med, da hans egen smag udviklede sig i naturlig retning. På samme måde mener han, at naturvinbølgen har forskudt grænserne for rigtigt og forkert: »Paradigmeskiftet er sket. Naturvinene har åbnet spektret for, hvad der er vellykket. Det har betydet, at vin ikke skal smage inden for et bestemt vindue. Det kan måske endda være underligt eller bizart, uden at det behøver at være en fejl. Det flytter måske ikke alle mennesker. Men det flytter et diskussionsfelt«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden