Guld. Danske whisky og stout har vundet fornemme priser.
Foto: PR-foto

Guld. Danske whisky og stout har vundet fornemme priser.

Nyt om mad

Dansk whisky vinder hæder i prestigefuld konkurrence

Stauning Whisky og Mikkeller har vundet guld i hver sin konkurrence.

Nyt om mad

Stauning Whisky, et lille fem år gammelt destilleri ved Skjern i det vestlige Jylland, har vundet den største hæder, nogen dansk whisky har fået: to priser i Whisky Magazine Awards, den ene som den bedste europæiske ryewhisky under syv år, den anden som den bedste europæiske single malt.

I det sidste tilfælde tæller ’europæisk’ dog ikke irske og skotske whiskyer, der har deres egne kategorier.

LÆS ARTIKEL

Priserne er bemærkelsesværdige, fordi Whisky Magazine Awards i modsætning til mange andre spirituskonkurrencer ikke strøer om sig med guldmedaljer. Normalt betyder en guldmedalje blot, at ens produkt ligger i den bedste ende, ikke at det er vinderen af nogen specifik kategori. I Whisky Magazine Awards gives der derimod kun én guldmedalje per kategori.

»Whisky Magazine er det største blad i vores verden, så det er fantastisk, at vi formår at gøre os i den sammenhæng. Vi er meget stolte, og det åbner allerede nu op for en masse muligheder«, siger direktør Alex Højrup Munch. Han medgiver, at det ikke er de største kategorier, Stauning har vundet en pris i – kategorier som f.eks. verdens bedste single malt.

»Vi skal selvfølgelig også vinde prisen som verdens bedste rye og verdens bedste single malt. Det kommer vi også til. Det har noget med alderen at gøre. Vores vindende whiskyer er kun henholdsvis to og tre år gamle, og de bliver langt mere komplekse, når de får lov til at ligge«, siger han. Staunings salg i 2014 er på blot 8.000 flasker, men til næste år udvides det til op mod det tredobbelte.

En 50 cl flaske med Staunings vinderrye koster 495 kr. Den er dog udsolgt i øjeblikket.

I samme boldgade har det danske bryghus Mikkeller også vundet hæder for en af deres flasker. Det skete ved konkurrencen San Francisco World Spirits Competition. Her vandt Mikkeller en dobbelt guldmedalje for en såkaldt beerbrandy – en brandy lavet på øl, i dette tilfælde stout, der er blevet destilleret og lagt på romfade. Mikkeller har ikke selv brygfaciliteter, men får beerbrandyen Black Rum Cask brygget hos Braunstein i Køge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce