Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Columbus Leth
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilgiv kartoflen - især om sommeren

De skal tilbage på bordet, de små knolde, især om sommeren, hvor de smagsmæssigt er i top, mener Tina Scheftelowitz.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I storbyerne er kulhydrater, herunder kartofler, gået af mode. Man bliver fed af dem. Jeg mærker det tydeligt, især blandt 2100-speltsegmentet og nordpå.

Men kommer du vest for Valby Bakke ser det heldigvis anderledes ud. Her bliver der spist masser af de runde knolde, gerne med sovs til. Og det er godt.

LÆS ARTIKEL

Kartoflerne har siden tiden efter Første Verdenskrig været en hjørnesten i den danske kost. De kom til Europa fra Sydamerika med conquistadorerne i 1600-tallet og gik sin sejrsgang gennem Europa.

Og det er der en grund til. De er mættende og en kilde til fibre, gode proteiner, mineraler og vitaminer. Og så smager den godt – især om sommeren, hvor de er nye.

Men hvornår kan man egentlig kalde en kartoffel for ny? Kartoffelavler Kenneth Jørgensen fra Vejleby ved Skibby på Sjælland forklarer, at det er, når man kan skrabe skrællen af med en kniv.

Så snart man skal have fat i en kartoffelskræller, er der tale om almindelige spisekartofler. De nye har typisk sæson fra maj og frem til midt i juli, og så bliver de almindelige kartofler høstet igen fra august til kartoffelferien (efterårsferien) i oktober, som man i gamle dage brugte til at grave de sidste kartofler op.

De kartofler, man tager op her, bliver lagret over vinteren frem til maj, hvor sæsonen starter igen.

»De gamle har brug for sovs. De nye kan man spise blot med klat smør på«, uddyber Kenneth Jørgensen. Han dyrker sorterne solist og folva og prøver hvert år nye sorter, som kommer frem. Men det er kun ca. hvert 10. år, at der er bid med en sort, der kan det samme som de gamle: De skal smage godt, være faste ved kogning, sygdomsfri og give et nogenlunde udbytte. Solist har han, fordi det er den tidligste sort, og folva, fordi den smager bedst.

Smagen er i top nu

Da jeg testede de fire opskrifter til denne artikel midt i juni, smagte jeg på de sorter, jeg kunne få fat i på grønttorvet. Det var solist, folva, sieglinde og ariella. Jeg kunne bedst lide solist og ariella.

Men der er ikke noget, som i smag og konsistens slår søsumkartoflerne fra Møllehøj. Det er en gård med butik ved Søsum 30 km nordvest for København, hvor min svigermor henter sine sommerkartofler af sorten folva. De er milde og sødlige med meget tynd skræl. Og de smager rigtig dejligt med grydestegt kylling, sovs og rabarberkompot, som hun serverede forleden.

Hvordan skal kartoflerne behandles i køkkenet? Når de er friske og nyopgravede, skal de efter min mening blot skrubbes og koges med salt. Da jeg ikke kan præsentere fire opskrifter blot med salt og smør, har jeg leget lidt med kartoflerne og udviklet en mad, en forret og to gange tilbehør.

Det er ikke med potente krydderier, som jeg ellers elsker, men blot med sommerlige krydderurter – og en enkelt ’japaner’ har også sneget sig ind. Smagsgiverne her tilfører umami og salt – lige det, som sovs og kød gør i det danske køkken.

Jeg siger ikke, at vi skal tilgive kartoflen, tage den tilbage og spise den hver evig eneste dag med sovs. Men om sommeren, hvor den smagsmæssigt er i top – skal den nydes i store mættende mundfulde. Spis varieret, og følg sæsonerne – det kostråd går sgu aldrig af mode!

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden