Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
mandler. Mange er ikke bevidste om den høje afgift på nødder.
Foto: Peter Hove Olesen

mandler. Mange er ikke bevidste om den høje afgift på nødder.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du betaler højere afgift på nødder end på slik

Nødder er belagt med højere afgifter end chokolade og øl, selv om myndighederne betegner nødderne som sunde.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skattemyndighederne modarbejder de danske kostråd, når de opkræver en afgift – inklusive moms – på 41 kroner kiloet for hakkede mandler og 22,50 kroner kiloet for hasselnødder.

For nødder anbefales af sundhedsmyndighederne herhjemme. Alligevel har Danmark verdens eneste afgift på nødder, og den er vel at mærke på niveau med eller højere end afgiften på slik, chokolade, is og øl.

»Effekten kan være at modarbejde kostrådene, når du har et råd, hvor du anbefaler folk at spise en fødevare og så belægger selv samme fødevare med afgifter«, siger afdelingsleder i DTU Fødevareinstituttet Gitte Gross.

LÆS ARTIKEL

DTU Fødevareinstituttet står bag den videnskabelige evidens for de danske kostråd. I de nyeste kostråd fra 2013 anbefales danskerne at indtage op til 30 gram usaltede nødder om dagen.

»Nødder er et dyrt produkt, så folk, der ikke har så mange penge, kan have svært ved at få råd til de«, siger hun.

Hjerteforeningen anbefaler danskere med hjerteproblemer at indtage endnu flere nødder – nemlig 40 gram daglig. Studier viser ifølge foreningen, at det sænker din risiko for at få hjertekar-sygdom med op mod 35 procent.

»Otte ud af ti hjerte-kar-sygdomme kan forebygges, og der har kost en rigtig stor betydning. Det er naturligvis ikke alene nødderne, men det er klart, at når man lægger en afgift på et sundt produkt, bidrager det i den forkerte retning. Det gør os mindre sunde«, siger forebyggelseschef i Hjerteforeningen Charlotte Kira Kimby.

Gammel afgift

De høje afgifter på nødder har en mere end 90 år lang historie, men mange danskere aner ikke, at op mod en tredjedel af prisen på en pose mandler går i statskassen.

»Folk tror ikke på mig og siger, at det ikke kan passe, når jeg fortæller det«, siger Mads Lønnberg, initiativtager til kampagnen ’Knæk afgiften’, der skal informere om nøddeafgifter.

Nøddeafgiften blev indført i 1922 som en del af en beskatning på ’luksus’-nydelsesvarer som chokolade, konfekt, lakrids og marcipan. Nødderne blev i den forbindelse pålagt en afgift, så folk ikke fremstillede marcipan derhjemme i stedet.

Nøddeafgifterne er komplicerede: Der er forskellige afgiftssatser for forskellige typer nødder, og seks forskellige satser per nød, afhængigt af om de er i skal, afhindede, ristede, saltede, formalede eller lavet til pastaer. Valnødder har dobbelt så høje afgifter som peanuts, og macadamia-nødder har ingen afgift, selv om de indeholder mere fedt end nogen anden nød.

»Nøddeafgiften er et rigtig godt eksempel på, at vi har valgt at lave punktafgifter på en rigtig snørklet måde, der giver enormt bureaukrati og papirarbejde i virksomhederne. Og det er ekstra paradoksalt, hvis myndighederne ligefrem anbefaler dem som sundhedsfremmende«, siger skatteordfører i Venstre Torsten Schack Pedersen.

Venstre var som del af VK-regeringen i 2009 med til at hæve nøddeafgifterne betragteligt. Men nu mener partiet, at tiden er løbet fra den type punktafgifter. I Venstres finanslovsforslag er der afsat 250 millioner kroner til at ophæve nogle af de mest papirtunge afgifter, heriblandt specifikt nøddeafgiften.

Ifølge Skatteministeriet vil det koste statskassen 130 millioner kroner at skrotte afgifterne på nødder. Men selv hvis den nye skatteminister, Benny Engelbrecht (S), ville skrotte afgiften, kan det teknisk set ikke lade sig gøre.

»Jeg medgiver, at det kan se pudsigt ud, at vi har den afgift. Men der er en ret kedelig EU-teknisk sammenhæng. Forklaringen er, at afgiften på nødder og marcipan hænger sammen, og det betyder, at hvis man fjerner afgiften på nødder, kan vi ikke opretholde afgiften på chokolade og slik«, siger han:

»Chokolade- og slikafgiften indbringer 2 milliarder om året, og det er altså ikke lommepenge«.

Er det ikke uhensigtsmæssigt at have en afgift, der modarbejder kostrådene?

»Jo, men det argument kan man bruge om mange afgifter, f.eks. om momsen. Jeg er med på, at afgiftssystemet påvirker folks adfærd, og vi vil helst påvirke den i den rigtige retning. Men der er altså den svaghed i EU-systemet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skatteordfører i Venstre, Torsten Schack Pedersen, er dog »ikke imponeret« over ministerens forklaring.

»Jeg synes, det lyder mærkeligt, og jeg vil spørge ind til, hvordan det forholder sig i andre EU-lande. Lur mig, om der ikke er lande, der har en afgift på slik uden at have det på nødder«, siger han.

Det gælder faktisk for EU-landet Finland, der i 2011 indførte en afgift på slik uden at have afgift på nødder – afgiften er dog blevet indklaget til EU.

Afgiften på mange nøddetyper stiger med op til 1,5 kroner fra 1. januar 2015.

Rettelse: I en grafik, som tidligere hørte med til denne artikel, var afgiften på øl fejlagtigt sat til 10,9 kroner per liter. Det rigtige er 3,2 kroner literen (for en pilsner på 4,6 procent). Politiken beklager fejlen. Red.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden