Landets topkokke elsker den. Det samme gør italienerne og franskmændene, som årligt får kørt tonsvis af dansk jomfruhummer ind over deres grænser. Og for nyligt kastede det uafhængige mærke for bæredygtigt fiskeri, MSC, sin kærlighed over den danske jomfruhummer, der hovedsageligt bliver fanget i Kattegat og Skagerak.
Danske og svenske jomfruhummere er nu de eneste i verden, der er certificeret bæredygtige. Men er det danske jomfruhummerfiskeri bæredygtigt nok til at kunne blære sig med det blå mærke i køledisken?




























