0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Opskrifter: Gå bananas og lav den mest vulgære-gode tærte

Bananen har ry som gadedrengespise, men kan meget mere end det. Marie Holm tager den under kærlig behandling i det søde køkken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Go bananas. Bananer er meget mere end en hurtig frugtsnack.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Skal du lave babymad?«, spurgte damen i genbrugsforretningen på Nørrebrogade, da jeg forklarede, at jeg var på jagt efter gule fade til at fotografere mad med banan på. For trods det faktum, at bananen er den mest spiste frugt i Danmark, så er den ikke særlig brugt i køkkenet – til andet end altså babymos og så lige en retroklassisk bananasplit og en god gammeldags banankage i ny og næ. Og sommerens grillede flækkert med farin, ikke at forglemme.

Personligt er jeg glad for bananen i mange flere dessert- og kagesammenhænge, da den giver en unik sødme og en på én gang barnligt gammelkendt og ny og eksotisk smag til kager, kompotter, is, cremedesserter, mysli, brød, tærter m.m. Og selv om bananmos er for småbørn og andre tandløse, og selv om den hele banans frække look har givet den ry som gadedrengespise, og intet pænt voksent menneske vil ses med en gnavebanan i munden (næ, vi brækker skam artige små bidder af), er der altså mere til den falliske frugt end som så. Især når den bliver tilberedt.

Bananen er et i frugtsammenhæng nyt bekendtskab for os, der bor i Danmark. De første bananer kom til landet i begyndelsen af 1900-tallet.

Efter sigende kom bananstokkene med godstog fra Belgien, og fra Københavns Hovedbanegård blev de fragtet til Banancentralen på Bernstorffsvej, hvor de blev hængt til modning. Det var sydfrugtgrosserer A.W. Kirkebye, der ejede centralen og stod for importen af ’Fyffes-bananer’, som der blev reklameret med på lysreklamer i byen. Man siger, at det var ham, der lærte danskerne at spise bananer.

Men bananen er stadig fremmed i køkkenet. Måske fordi vi ikke pludselig har kilovis af nedfaldsbananer i haven, som vi skal finde på måder at tilberede på her og nu eller henkoge til vinteren! Til gengæld har alle moderne mennesker prøvet at have en klase bananer liggende i frugtskålen, som bliver mere og mere modne og brune for til sidst at være nærmest sorte i skallen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce