0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prøv Politikens nye grønne madmagasin Læs mere

Opskrifter: Pære er frugten for os, der ikke er klar til efterår

Pærer forener sommerens friskhed med efterårets mere intense smage. Her benytter Marie Holm de fine frugter i to delikate desserter og tørrer en portion i ovnen, som kan spises som snack senere eller bruges på morgenmaden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Chris Tonnesen
Foto: Chris Tonnesen
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På mine septemberture til Københavns grønthandlere og handlehaller fryder jeg mig over den overflod, naturen lige nu præsterer. September er måske den allerbedste spisemåned i Danmark, den måned, hvor udvalget er allerstørst, og hvor sommerminder og efterårsudsigter flyder sammen. Så rigt er årets sidste flor ... . Tomater og majs og svampe og hasselnødder og figner. De sidste bær og de første æbler, der frister på hver sin måde.

Og så er der pærerne, som på en måde er de ultimative sæsonforenere. Frugten for os, der ikke er klar til det helt store efterårsudtræk og lun æblekage endnu, men som på den anden side synes, at tiden for hindbærlagkager er forpasset, selv om der stadig er danske bær at få til formålet. Pærer har friskhed, sprødhed og grønhed a la sommerens hvide vine, før vi går over i efterårets rødhed. Vinene og æblerne.

Først i september kommer de ærkedanske, tykmavede og knaldgrønne clarafrijs, der er så gode at gnaske, som de er – fra stilken og nedefter og med hud og hår, hvis man er en entusiastisk pærespiser. Så kommer de små og stenede gråpærer, som er oldgammel af sort, og som jeg husker fra min barndoms pærevællinger – ja, det fik vi virkelig på Sydfyn i 80’erne, kogt på byggryn og med den fineste, milde pæresødme. Senere på sæsonen de gamle engelske conference, slanke, elegante og med krum svanehals og en fin aroma, der kalder på lette pocheringer. Og så de lidt klumpede og knoklede franske doyenne de comice, der er vidunderlige og sødmefulde i frankofile frugttærter.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce