Der er en passage i starten af Tolkiens ’Hobbitten’, hvor hovedpersonen, Bilbo Sækker, får uventet besøg af tretten dværge og en troldmand. De er alle meget krævende og sultne, men til trods for, at Bilbo ikke er forberedt på besøg, formår han at servere både te, øl og rødvin, samt kage, hindbærsyltetøj, æbletærte, postejer, ost, flæskeæggekage, salat, æg, kold kylling og pickles.

Siden jeg læste ’Hobitten’ første gang, har jeg ønsket mig et forråd som Bilbo Sækkers. Et velassorteret og velordnet viktualieskab, hvor det er nemt at finde alt fra tørrede bønner og ris til olier, eddiker og syltede frugter eller fiskekonserves. Et skab, hvor man altid kan finde ingredienserne til en hurtig pastaret eller tilbehøret til et godt brød og en frisk salat. Men viktualieskabets sande værdi består ikke i at kunne tilberede enkle middagsretter til uventede gæster uden først at skulle forbi supermarkedet.