Hvad glæder du dig mest til at spise denne sommer? »Danske jordbær. De er nogle af de sødeste, smagfulde og mest saftige jordbær, jeg nogensinde har smagt. Det er jo naturens slik. Jeg elsker både at bruge dem i det søde og salte køkken, hvor jeg enten sylter eller steger dem, bruger dem i salater, kommer dem i syltetøj med sorte peberkorn eller bruger dem i en ceviche med fisk. Øverst på min liste er også heirloom-tomater (tomatsorter avlet på gamle sorter, red), majskolber og jomfruhummere, som jeg ikke kendte, før jeg flyttede til Danmark«.
Hvor er det bedste sted at spise om sommeren? »Stranden. Så længe du ikke får sand i maden! Jeg elsker en picnic på stranden med lette retter, der kan gøre det ud for et måltid som for eksempel en salat med agurk og feta, olie-eddike baseret tunsalat eller sandwich med salat, bacon og tomater og så selvfølgelig ’salt and vinegar chips’, vandmelon og nogle flasker iskold rosé eller bloody Mary«.
