Til 4 personer
Ingredienser
1 kg blåmuslinger (ca. 200 g
pillede kogte muslinger)
1 skalotteløg
10 cornichoner
2 spsk. kapers
1 god håndfuld persille
+ ekstra til pynt
250 g cherrytomater
1 dl olivenolie
2 spsk. balsamico
salt
Sådan gør du:
- Har du rester af muslinger, piller du muslingerne ud af skallen, kommer dem i en skål og går videre til næste trin. Ellers begynder du med at dampe dem:
- Gå muslingerne efter. Alle, der er åbne eller knækket, skal kasseres. Bank let på skallen af de åbne – lukker de sig, når du banker, er de i live og dermed fine til brug. Fjern evt.’skæg’.
- Kom ca. 3 cm vand i en gryde eller høj pande, og damp muslingerne under låg. Tag dem op med en hulske, når de begynder at åbne sig, efter ca. 2-3 minutter. De må endelig ikke få for meget – så bliver de tørre og gummiagtige. Lad dem køle af.
- Pil muslingerne ud af skallerne, og kom dem i en rummelig skål.
- Hak løg, cornichoner, kapers og persille, og kom det ned i skålen med muslinger. Skær tomaterne i mindre tern, gem lidt til pynt, og kom resten ned til muslingerne.
- Tilsæt olivenolie og balsamico, og lad det hele marinere i nogle timer – gerne til dagen efter. Smag til med salt.
- Server de marinerede muslinger på tynde skiver af sprødt brød. Drys med persille ved servering.
Tip: Du kan også bruge muslingesalaten sammen med en god gang pasta, der til sidst bliver vendt sammen med spinatblade.
fortsæt med at læse



























