Et velsmagende alternativ til havregrød - eller en dessert, hvis du kommer lidt mere ahornsirup i.
Jeg lover dig for, at det mætter, men ikke på en sådan måde, at du bliver søvnig.
Sådan gør du
Mariner bankebyggen i vand og citronsaft eller eddike i køleskabet natten over.
Bring massen i kog, skru ned for varmen og lad det simre ved allerlaveste varme i 15-20 minutter under låg. Tag gryden af varmen og lad byggen trække yderligere 10 minutter under låg. Afkøl.
Rør bankebyg, fåremælksyoghurt, kanel og vanilje sammen, fordel det i to skåle og hæld så meget eller lidt ahornsirup over, som du nu synes, du kan tillade dig.
Vil du være lidt ekstravagant, så top med frisk frugt eller bær. Friske jordbær skåret i tynde skiver er helt fantastiske. Hvis det skal være lidt romantisk, så køb nogle tørrede rosenblade, mal dem til fint pulver og drys lidt over.




























