Ingredienser
1 kg citroner, økologiske
35 g havsalt
10-12 sorte peberkorn
evt. vand
1 l patentglas
Sådan gør du:
- Skyl citronerne grundigt, og skær begge ender af. Skær derefter citronerne i kvarte, men uden at skære dem helt igennem. Drys citronerne med salt, og gnid det godt ind i dem. Mas citronerne godt sammen i glasset, så de begynder at afgive saft.
- Fyld alle citronerne i, og tryk godt, indtil de er helt dækket af deres egen saft - kom peberkorn og evt. overskydende salt ved. Det er vigtigt, at citronerne er dækket af saft; mangler der lidt væske i glasset, så tilsæt en smule vand eller citronsaft.
- Luk glasset, og stil det et køligt og mørkt sted, og lad det stå i cirka en måned - husk at åbne glasset de første 5-6 dage, da der kan dannes tryk i glasset.
- Efter 18-20 dage kan du smage på citronerne - skallerne skal være helt bløde. Lad dem stå længere, hvis de ikke er klar. Når citronerne er bløde og smager godt, stilles glasset på køl.
Tip: Ønsker du at pifte citronerne op, kan du tilsætte f. eks. chili, fennikelfrø, kanel eller vanilje.
fortsæt med at læse


























