Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Nye kartofler med pesto er en af mine favoritter. Her er pestoen lavet på koriander, som giver en rigtig dejlig aromatisk smag til pestoen.

Nem sommermad: Kartoffelsalat med korianderpesto og friske ærter

Sommerens kartofler i en pesto af koriander og peanuts. Foto: Ditte Ingemann
Sommerens kartofler i en pesto af koriander og peanuts. Foto: Ditte Ingemann
Lyt til artiklen

Tilbehør til 4 personer

Ingredienser

Pesto
600 g små nye kartofler
1 bundt koriander
3 spsk. saltede peanuts
1 fed hvidløg
3 spsk. neutral olie
limesaft
salt og peber

Desuden
50 g friskbælgede ærter
1 rødløg
1 håndfuld ærteskud

Sådan gør du:

  1. Skrub og kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 10-12 minutter, indtil de er møre, men stadig faste i konsistensen. Lad dem køle en smule af. Halver kartoflerne, hvis de er for store.
  2. Kom alle ingredienserne til pestoen i en blender, og blend, indtil den har en ensartet konsistens. Smag pestoen til med limesaft, salt og peber.
  3. Vend pestoen godt rundt i de lune kartofler, tilsæt ærter og fintsnittet løg. Inden servering pyntes med friske ærteskud.

Tip: Lav gerne et stort glas pesto, og hav det stående i køleskabet i ca. 8-10 dage – på den måde har du altid en nem og lækker dressing, når det skal gå stærkt.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her