Opskrift: Christian Puglisi
Ingredienser (4 personer)
Tærtebund
- 115 g smør
- 175 g mel
- 2 g salt
- 25 g svinefedt
- 40 g iskoldt vand
Fyld
- 1,5 dl fløde
- 1,5 dl mælk
- 1 spsk. sennep
- 3 æg
- 100 g rygeost
- 1 kg ærter med bælg
- salt
- lidt citronsaft
- lidt ekstra jomfruolivenolie
- 1 håndfuld mynteblade
Sådan gør du
1. Skær smørret i tern, og nulr det ud i mel og salt. Gør det mellem hænderne, og brug ikke en maskine, da man hurtigt får gjort dejen varm. Tilsæt fedtet, og fortsæt på samme måde, dejen behøver ikke at være helt homogen. Kom vandet ved, og saml det hele sammen til en dej. Lad dejen køle ned og hydrere i minimum en time.
2. Rul dejen ud, og spred den i nogle egnede og smurte tærteforme. Få den lagt godt ind til kanterne, prik dejen med en gaffel, og lad den køle ned igen i 20 minutter. Læg dejen 1-2 cm ud over kanten på formen, så den får mulighed for at krympe lidt.
3. Bland fløde og mælk, og pisk sennep og æg ned i. Hæld blandingen ned i tærteformene, og fordel et par skefulde rygeost i dem alle. Bag tærterne i ca. 15 min. ved 160 grader i en forvarmet ovn. Eller lav en stor tærte, den skal bage i cirka dobbelt så lang tid.
4. Bælg alle ærterne, og blancher dem i 10 sekunder i kogende og velsaltet vand. Vend dem rundt med citronsaft, olivenolie og myntebladene, mens de stadig er lune, og server dem oven på tærterne. Spis tærterne, mens de stadig er lune.
fortsæt med at læse




























