Vil du have en endnu sundere wrap, så blend en smule spinat i æggemassen.

Gode til madpakken: Æggewraps med spicy bønnegryde

Disse æggewraps kan sagtens opbevares på køl i op til et par dage, så lav gerne en stor portion og kom fyld i, efterhånden som de skal spises. Foto: Ditte Ingemann
Disse æggewraps kan sagtens opbevares på køl i op til et par dage, så lav gerne en stor portion og kom fyld i, efterhånden som de skal spises. Foto: Ditte Ingemann
Lyt til artiklen

4 wraps

Ingredienser

Æggewraps

4 æg, str. l

1 tsk. husk/loppefrøskaller

salt og peber

olie til stegning

Bønnegryde

1 rødløg, finthakket

2 fed hvidløg, revet

1 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. chiliflager

1 tsk. røget paprika

1 spsk. olie

1 rød peberfrugt, i små tern

1 dåse bønner, f.eks. kidneybønner, sorte bønner, hvide bønner eller en blanding, 240 gram

1 dåse hakkede tomater

1 sød kartoffel

1 dl vand

salt

Topping

masser af frisk koriander

Sådan gør du:

  1. Æggewraps: Kom æg, loppefrøskaller, salt og peber i en blender, og blend det hele godt sammen, ca. 1 minut. En stavblender kan også bruges. Steg tynde pandekager af æggemassen i olie på en varm pande.
  2. Bønnegryde: Svits løg, hvidløg, spidskommen, chili og paprika i olien i en varm gryde i ca. 1-2 minutter – indtil løgene er bløde, og krydderierne er svitset godt af. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det hele simre i ca. 1 time, hvorefter det smages til.
  3. Fordel bønnegryden i æggewrapsene og top dem med frisk koriander.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her