Svampesuppe er den type suppe, jeg holder allermest af. Det er, fordi der er så meget umami-smag i svampe.

God til gæster: Michelinkokkens efterårssuppe på svampe og sherry

Der hører suppe til det kolde vejr, og Thomas Herman giver svampesuppen et skvæt sherry. Det har han lært af sin mormor: Den vinøse lagrede smag fungerer bare sammen med svampe. Claes Bech-Poulsen
Der hører suppe til det kolde vejr, og Thomas Herman giver svampesuppen et skvæt sherry. Det har han lært af sin mormor: Den vinøse lagrede smag fungerer bare sammen med svampe. Claes Bech-Poulsen
Lyt til artiklen

Forret til 4 personer

Ingredienser

2 skalotteløg

1 fed hvidløg

600 g svampe

smør til stegning

4 kviste timian

2 tykke skiver bacon

1 dl tør sherry

8 dl hønsefond

2 dl piskefløde

sherryeddike

evt. citronsaft

lidt koldt smør

1 spsk. cremefraiche 38 pct.

salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Pil skalotteløgene og hvidløget, og hak begge dele groft. Rengør og hak svampene groft.
  2. Brus smørret op i en gryde, og tilsæt skalotteløg, hvidløg, timian og bacon. Tilsæt svampene efter nogle minutter, og sauter blandingen let i yderligere nogle minutter, til svampene smider noget saft. Lad den koge ind til det halve og tilsæt sherry.
  3. Kog sherry og svampesaft næsten væk. Tilsæt hønsefond og fløde, og kog i ca. 20 minutter, til alt er helt mørt.
  4. Fjern bacon og timiankviste, og purér suppen med en stavblender, til alt er blendet til en jævn konsistens. Hvis du ønsker suppen knap så grov, kan du passere den gennem en sigte. Er suppen for tyk, kan du spæde den op med en lille smule ekstra hønsefond.
  5. Smag suppen til med salt, peber, lidt sherryeddike og evt. lidt citronsaft. Pisk derefter en smule koldt smør og cremefraiche i suppen. I sidste øjeblik kan suppen med succes smages til med et par dråber sherry.

Thomas Herman

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her