Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Selv den allerstædigste kødentusiast vil næppe savne noget, når denne lasagne lander på bordet.

Helt uden kød: Grøn lasagne med svampe og babyspinat

Der er hverken kød eller tomat i lasagnen, men svampe, ost og spinat - så den kan slet ikke sammenlignes med en traditionel lasagne, men den smager fantastisk. Foto: Chris Tonnesen
Der er hverken kød eller tomat i lasagnen, men svampe, ost og spinat - så den kan slet ikke sammenlignes med en traditionel lasagne, men den smager fantastisk. Foto: Chris Tonnesen
Lyt til artiklen

4 personer

Fyld

1 løg
2 fed hvidløg
800 g svampe
400 g babyspinat
olivenolie
2 tsk. balsamicoeddike

Bechamelsauce

25 g smør
3 spsk. mel
5 dl sødmælk
en håndfuld revet ost
1/2 tsk. stødt eller fintrevet muskatnød
salt, peber

Desuden

6 friske lasagneplader
2 dl panko, alternativt rasp
1 håndfuld friske krydderurter
salt, peber

Sådan gør du:

  1. Pil og hak løg og hvidløg. Hak svampene og babyspinaten groft. Varm lidt olie på en pande, og sauter løget og hvidløgene, til løgene er klare. Kom babyspinaten på panden med det vand, der hænger ved efter skylning, og sauter videre, til spinaten falder sammen, og væden fordamper. Sæt til side.
  2. Varm lidt ekstra olie på samme pande, og steg nu svampene, til de har afgivet deres væde og tager farve. Tilsæt balsamicoeddike, og lad det koge ind. Krydr svampene med salt og peber, og vend dem sammen med løgene og spinaten.
  3. Bechamelsauce: Smelt smørret i en tykbundet gryde, og lad det bruse af. Tilsæt mel, og rør grundigt. Pisk mælken i lidt efter lidt, så der dannes en tyk sauce uden klumper. Tilsæt nu resten af ingredienserne. Lad det simre, til osten er smeltet, og smag til.
  4. Kom 1/3 af svampefyldet i et ovnfast fad og oven på det en smule bechamelsauce. Læg 1/3 af lasagnepladerne ovenpå, og gentag processen. Slut af med et generøst lag bechamelsauce.
  5. Hak urterne, og bland dem med panko, 2 spiseskefulde olivenolie, salt og peber. Drys blandingen på lasagnen, og bag den i en 200 grader varm ovn i 20-30 minutter, til brødkrummerne er sprøde, og det begynder at boble i siderne.
  6. Servér med en god salat.

Tip: Du kan sagtens nøjes med at bruge helt almindelige champignoner eller en blanding af flere forskellige svampe som eksempelvis portobello, bøgehatte og shiitakesvampe.

Nadia Mathiasen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her