4 personer
Ingredienser
400 g spaghetti
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
80 g smør
1 citron, usprøjtet
1-2 røde chilier, tørret
80 g parmesan
150 g krabbekød
salt og sort peber
Sådan gør du:
- Kog pastaen efter pakkens anvisning, og hold den varm.
- Riv hvidløget fint, og steg det af i olivenolie, uden det tager farve.
- Skær smørret i tern, og smelt det sammen med hvidløget. Kog det op, så det bruser (men uden at brune), og pisk saft og fintrevet citronskal deri.
- Vend det sammen med pastaen, smag til med salt og peber. Anret pastaen med citronsmør, krabbekød, fintsnittet chili og revet parmesan.
Tip: Tjek altid krabbekødet for skaller ved at sprede det ud på et lille fad og køre fingeren igennem kødet; så kan man mærke, om der skulle være nogen skaller imellem.
Retten kan fint laves med andre pastatyper og skaldyr/tigerejer, og smørret kan skiftes ud med olivenolie.
fortsæt med at læse




























