Ca. 35-40 stk
Blomkålsboller
150 g blomkål
150 g hvid quinoa
6 spsk. havremel eller alm. mel
1 tsk. stødt chilipulver
2 æg
1 tsk. havsalt
sort peber
Sauce
1 løg, finthakket
2 tsk. karry
35 g smør
3 spsk. mel
2 dl vand eller fond
2 æbler
4 dl kokosmælk
salt og peber
Tilbehør
250 g ris
Topping
75 g ristede cashewnødder
1 bdt. koriander
3-4 forårsløg, finthakkede
Sådan gør du:
- Skyl og kog quinoa efter anvisning på pakken. Skær blomkål ud i små buketter og kom det i en foodprocessor sammen med quinoa, havremel, chili, æg, salt og peber og en smule vand. Blend indtil massen har en ensartet konsistens – lad farsen hvile i ca. 10 minutter.
- Form (med fugtige hænder) små kugler, og steg dem på en varm pande i olie i ca. 5-6 minutter.
- Svits løg og karry i smør i en gryde. Rør melet i, og tilsæt vand under konstant piskning. Skræl æblerne, skær dem i tern og kom dem i saucen. Tilsæt kokosmælken. Smag til, og krydr med salt og peber. Spæd saucen op med lidt mere vand, hvis den er for tyk.
- Kom bollerne i saucen, og server retten med kogte ris, cashewnødder, forårsløg og koriander.
Tip: Vil du have ris med masser af god smag, så tilsæt f.eks. limeblade, kanelstang, stjerneanis, gurkemeje, kardemommekapsler eller ingefær til risene, mens de koger.
fortsæt med at læse


























