Her har jeg brugt det meget fiberrige produkt pofiber, som består af kartoffelfibre.

Friske grøntsager og skøn miso: Kimchivafler toppet med spicy kålsalat

Kimchivaflerne kan med fordel serveres med et spejlæg ovenpå. Foto: Ditte Ingemann
Kimchivaflerne kan med fordel serveres med et spejlæg ovenpå. Foto: Ditte Ingemann
Lyt til artiklen

4 styk

Ingredienser

4 æg
50 g kimchi
4 spsk. pofiber
80 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
1 dl vand
1 nip salt
kokosolie eller smør til stegning
150 g spidskål
3 gulerødder
100 sukkerærter
75 g bønnespirer
1 mango
1 bundt koriander
2 tsk. sesamfrø

Dressing
4 dadler
1 spsk. lys miso
1 spsk. soja
saft af 1 lime
1 dl vand
5 g ingefær
1 spsk. mørk sesamolie
1 fed hvidløg
1 spsk. chilisauce

Sådan gør du:

  1. Kom æg og kimchi i en blender eller minihakker, og blend det godt sammen. Tilsæt pofiber, sesamfrø, solsikkekerner, vand og salt, og blend igen. Lad gerne dejen hvile i ca. 5 minutter.
  2. Varm et vaffeljern godt op, smør det med lidt kokosolie eller smør, fordel en portion dej på hver vaffelplade, luk vaffeljernet, og bag i alt 4 vafler i ca. 6-7 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad være med at åbne vaffeljernet undervejs, da dejen kan hænge fast.
  3. Snit spidskål fint og skær gulerødderne i tynde strimler eller små tern. Skyl sukkerærter og bønnespirer grundigt, og skær sukkerærterne i tynde strimler. Skæl mangoen, og skær kødet i små tern. Hak koriander groft, og bland alle grøntsagerne til en salat.
  4. Hæld alle ingredienserne til dressingen i en blender, blend det til en ensartet cremet dressing, og smag til. Er dressingen for tyk, tilsættes mere vand. Vend dressingen godt rundt i salaten. Fordel salaten på vaflerne, og drys med sesamfrø.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her