Ud med maden. Hvis du er vild med at grille uden for sommersæsonen, så fyr op i grillen, og grill koteletter og aubergine i stedet for at stege dem.

Lammekoteletter med aubergine, olivensauce og brøndkarse

Hvis du er vild med at grille uden for sommersæsonen, så fyr op i grillen, og grill koteletter og aubergine i stedet for at stege dem. Foto: Line Thit Klein
Hvis du er vild med at grille uden for sommersæsonen, så fyr op i grillen, og grill koteletter og aubergine i stedet for at stege dem. Foto: Line Thit Klein
Lyt til artiklen

Til 4 personer

Ingredienser

1 aubergine

2-3 rødløg

12-15 sorte oliven

1/2-1 bakke cherrytomatertomater

8-12 lammekoteletter, afhængig af størrelsen

1 1/2 dl rødvin

1 1/2 dl bouillon, f.eks. hønsebouillon

2 fed hvidløg

2-3 kviste timian, bladene heraf

30-40 g smør

1 stort bundt/potte brøndkarse (eller basilikum)

Tilbehør

kartofler eller blød polenta med parmesan

Sådan gør du:

  1. Del auberginen en gang på langs, og halver stykkerne. Skær hvert stykke i 3 både. Drys auberginestykkerne med lidt salt, og lad dem trække. Pil rødløgene og skær dem i både. Udsten oliven og hak dem groft. Skær cherrytomater i halve eller kvarte. Pluk timian af stilkene.
  2. Opvarm en pande, og steg auberginestykkerne gyldne, 2-3 minutter på hver side. Tag dem af panden, og læg dem på en tallerken. Opvarm panden igen, og steg koteletterne 2-3 minutter på hver side. Hele dette store stegeshow kan også foregå på 2 pander, hvis du har det i huset.
  3. Hvis der er plads til stegning af rødløg på panden med koteletter, så kom dem på og lad dem stege med 4-6 minutter. Ellers steges de efterfølgende. Anret aubergine, rødløg og lammekoteletter på et fad og hold det varmt.
  4. Kom rødvin på panden, og lad det simre, til der er 1/2 dl rødvin tilbage. Tilsæt hvidløg, frisk timian og bouillon, og lad det simre fortsat, til der samlet er ca. 1 dl tilbage på panden. Tilsæt smør skåret i små tern og pisk det i saucen. Tag panden væk fra varmen og tilsæt oliven og tomater og tilsmag med salt og peber. Hæld skyen med oliven og tomat hen over lammekoteletterne på fadet, og top med frisk brøndkarse eller basilikum.
  5. Spis kartofler eller f.eks. blød polenta med parmesan til. Hvis retten skal serveres til frokost, kan du også sagtens nøjes med en fyldig salat og et stykke godt brød som tilbehør.

Pernille Skjødt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her