En klassisk french toast består blot af brød, som dyppes i æg og mælk inden stegning. Men french toast, som på dansk hedder arme riddere, smager skønt og lidt kageagtigt, når du tilsætter honning, som karamelliserer på panden.

Varme sommerbrød: French toast med ricotta og bær

French toast er en perfekt måde at få brugt sit daggamle brød på. Når det dyppes og steges, bliver det fantastisk saftigt, lunt og skønt. Ikke mindst med sommerbær. Foto: Maria W. Nørregaard
French toast er en perfekt måde at få brugt sit daggamle brød på. Når det dyppes og steges, bliver det fantastisk saftigt, lunt og skønt. Ikke mindst med sommerbær. Foto: Maria W. Nørregaard
Lyt til artiklen

Til 4 personer

Ingredienser

2 æg
1/2 dl mælk
4-8 skiver brød, f.eks. ciabatta eller
andet brød med sej krumme
flydende honning

Til anretning

1/2-1 bæger ricotta
friske bær alt efter sæson, f.eks. kirsebær, blåbær, jordbær eller hindbær

Sådan gør du:

  1. Pisk æggene sammen med mælk og et nip salt i en skål. Halver brødskiverne og dyp dem enkeltvis i æggeblandingen. Løft brødstykkerne op og lad dem dryppe af hen over skålen.
  2. Opvarm en pande med ca. 15 g smør, og lad det smelte og blive let gyldent. Steg brødene ca. 2 minutter på hver side. Tilsæt lidt flydende honning og lad brødene stege og karamellisere let ca. 1 minut.
  3. Tag brødet af panden, og smør en smule ricotta på hver skive. Anret french toast på et fad, og fordel bær hen over. Kom resten af bærrene i en skål, så hver især kan toppe med dem ved bordet.

Pernille Skjødt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her