Til 4 personer
Ingredienser
400-500 g jordbær
1 moden banan
5-6 dl yoghurt naturel eller
græsk yoghurt
eventuelt 1 spsk. honning
2 dl groft valsede havregryn
eller andre valsede gryn
1-2 modne avokadoer
1/2-1 dl kokosflager
1/2-1 dl let ristede cashewnødder
eller andre nødder
Sådan gør du:
- Nip jordbærrene, og skær dem i skiver eller i kvarte. Gem halvdelen af bærrene i en skål til topping. Befri bananen for skræl, og skær den i skiver. Kom yoghurt naturel, halvdelen af jordbærrene og banan i en blender, og blend til jævn konsistens. Tilsæt eventuelt lidt flydende honning, hvis du foretrækker lidt mere sødme.
- Rist havregryn let gyldne på en tør pande. Skær avokado i skiver. Server jordbæryoghurt i dybe tallerkener, og top med jordbær,avokado, havregryn, ristede cashewnødder og kokosflager.
fortsæt med at læse




























