Ingredienser
2 gulerødder
1/4 knoldselleri
4 cornichoner, finthakket
2 1/2 spsk. æbleeddike
1 tsk. dijonsennep
1 1/2 spsk. god pickles, finthakket
1/2 tsk. karry
3 spsk. græsk yoghurt
1 spsk. majonæse
2 spsk. hakkede krydderurter, persille eller kørvel
Sådan gør du:
- Gulerødder og selleri skrælles og skæres i meget små tern. Det kræver en superskarp kniv og lidt tålmodighed.
- Hvis du synes, det er bøvlet og besværligt, kan du rive gulerod og selleri på den grove side af et rivejern.
- Gulerod og selleri røres sammen med hakket cornichon, æbleeddike, dijonsennep, pickles, karry, græsk yoghurt, majonæse og hakkede krydderurter.
- Det er måske lidt meget at kalde denne sag for remoulade, da remoulade jo består af god pickles og majonæse rørt sammen. Og smagsmæssigt lægger den sig voldsomt langt fra produktet på tube.
- Konsistensen er mere fast pga. de rå grøntsager, men den har sprødhed og smager forrygende til fiskefrikadeller og anden stegt fisk.
- Hvis du ønsker din urteremoulade mere cremet i konsistensen, skruer du bare op for mængden af dijonsennep, karry, græsk yoghurt og majonæse.
- Urteremouladen smager også skønt på et stykke rugbrød med skiver af stegt oksekød og revet peberrod.
fortsæt med at læse




























